Kriminalitet set fra et samfundsøkonomisk synspunkt
(Nette - onsdag d.16.marts 2011)Iflg. Torben Tranæs, forskningschef i bl.a. omkostninger i kriminalitet, falder der pr år 75.000 domme for store eller små forbrydelser i Danmark. Det er dyrt og blevet en belastning for både skatteydere og samfund.
I 2010 kostede det samfundet 9 milliarder kr i direkte udgifter til politi, anklagemyndighed, domstole, fængsler og erstatninger til ofre. Det er ½ mia. mere end i 2005. De stigende udgifter skyldes at straffene er blevet hårdere og der er kommet flere i fængsel.
Èn fængslet koster samfundet 2.713,00 Kr pr døgn (Herstedvester)
------------------”----------------- 1.900,00 Kr pr døgn (Horsens)
------------------”----------------- 81.300,00 Kr pr måned (beregnede på landsgennemsnit)
Dertil lægges afleder omkostninger: De fleste kriminelle er på overførselsindkomster.
Fx er 57% i Rocker og bande miljøet på kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension.
Et offer for vold koster ca. 61.000 Kr om året, de kræver ofte dyre og langvarige behandlinger på sygehuset og krisecentre – alene vold mod kvinder koster ½ mia. Voldsofre har flere sygedage, alene for de offentlige ansatte koster det ¼ mia., men også private virksomheder taber store penge. Butikstyverier er stigende og kostede i 2010 butiksejere ca. 3 mia., forsikringsselskaberne udbetalte i 2009 næsten 3. mia. i erstatning til ofre for bl.a. hærværk og tyveri.
Frygten for kriminalitet har fået private og virksomheder til at sikre sig bedre med alarmer, overvågningskameraer og vagtværn. I alt betalte danskerne i 2010 omkring 8 mia. til sikkerhedsbranchen.
”Tilbagefald”
27% af alle landets indsatte vender tilbage til fængslet blot 2 år efter de er løsladt. I de lukkede fængsler får ½ af dem en ny fængselsstraf inden for det 1.første år 2 år efter deres løsladelse. Der er heller ikke godt nyt for resten, altså dem der holder sig på måtten. En undersøgelse fra Rockwoll Fonden viser at 35% af dem der kommer i fængsel, modtager sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Men 5 år efter de har forladt fængslet er det steget til 40-50%.
Er der noget initiativ til forebyggelse, så de indsatte ikke får tilbagefald?
Mulighed for uddannelse
I Statsfængslet Østjylland, det nyeste og mest sikrede fængsel fra 2006, har i byggefasen forberedt praktiske muligheder for uddannelse i form af værksteder og undervisningslokaler.
Hele meningen med undervisningen er at de indsatte er bedre rustet, når de bliver løsladt så de ikke begår ny kriminalitet. Men blot 1 ud af 5 uddanner sig i de danske fængsler og arrester.
Det paradoksale er at der sidste år blev sparret 60 stillinger i fængslerne. Det har medvirket til at antallet af undervisningstimer i lukkede fængsler samlet er faldet.
Fængselslærer og formand for fængselslærerforeningen Kirsten Grønnebæk udtaler. ”I øjeblikket (marts 2011) er der tilknyttet 5 faste lærere og 2 timelærere til undervisning af 228 indsatte, hvilket er alt for lidt til at dække det store behov og efterspørgsel der er for undervisning. Det er meget bekymrende, at de indsatte p.g.a. manglende beskæftigelse og manglende tilbud om undervisning, kan ligge på sengen det meste af dagen”
Professor ved Københavns universitet og tilknyttet justitsministeriets forskningsenhed, Flemming Balvig vurderer at en massiv satsning på uddannelse og beskæftigelse i de danske fængsler, vil kunne mindske de indsattes tilbagevenden til kriminalitet, med mellem 25-35% og samtidig skabe færre sociale tilfælde.
Balvig fortsætter. ”På nogen områder er der sket en klar forbedring i forhold til at ændre de kriminelles adfærd. De seneste år er der inviterede millioner af kroner i narko og alkohol behandling samt kurser, hvor de indsatte kan lære at håndtere vrede.
Der er sket en oprustning af behandlingerne i fængslerne i behandlingsmuligheder, men der er sket en langt større oprustning i hele det sikkerhedsmæssige. Så man kan sige at det der først og fremmest kendetegner udviklingen er at man først og fremmest vil have sikkerhed og tryghed. Det er en utrolig kortsigtede og ikke nødvendigvis økonomisk rationelt.” (transkription tv avis)Justitsminister Lars Barfoed (tiltrådte feb.2010), udtaler i bladet Kriminalforsorgen nr6. december 2010 at han vil sætte udslusning og løsladelse af de fængslede højt på dagsordenen. Han vil forebygge og resocialisere ved at styrke behandling, uddannelse og mentorordninger i en systematiseret udslusning og i et tæt samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet - i det såkaldte KSP- samarbejde.
Barfoed udtaler omkring forebyggelse:
”Vi skal ruste og understøtte de indsatte til et liv uden for den kriminelle løbebane. Det handler eksempelvis om at styrke behandlingsindsatsen i forhold til stofmisbrugere, om at sikre bedre uddannelsestilbud til de indsatte og om at styrke mentorordningerne, hvor ”almindelige” borgere agerer rollemodeller for tidligere straffede”
Endvidere om udslusning:
”Det er helt afgørende, at vi sikrer et godt og koordineret forløb i forbindelse med udslusning fra fængsel til frihed. Derfor har jeg iværksat en samlet undersøgelse af mulighederne for at styrke de resocialiserende indsats i forbindelse med løsladelse, hvor vi kigger på hvordan løsladte sikres en meningsfuld tilværelse efter afsoning med bolig, uddannelse og beskæftigelse.”
Lars Barfoed er på sine ”rundtursbesøg” meget begejstret over det engagement og overskud, han har mødt hos medarbejderne i kriminalforsorgen. ”De gør et stort stykke arbejde for at sikre en individuel indsats over for den enkelte afsoner for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet. Det er inspirerende at se, hvordan medarbejderne tror på en bedre fremtid for de personer, de arbejder med, i stedet for blot at give op over for dem.”
Derfor vil ministeren gerne sikre, at medarbejderne i kriminalforsorgen har de nødvendige redskaber. Så han fremsætter da lige et lovforslag som vil tillade peberspray som magtmiddel og nogle hunde der kan undersøge personer for ulovlige stoffer.
Hvor mange indsatte er stofmisbrugere? En opgørelse i 2008 viste, at 61 procent af de indsatte havde indtaget rusmidler, umiddelbart før de fik kontakt til Kriminalforsorgen.
I 2003 blev der lavet en større undersøgelse af brugen af rusmidler:
Hvor man bl.a. kan læse følgende (noget gammel undersøgelse):
10.3.1 Kommentar
Det er en udbredt opfattelse, at stadig flere kvinder begår kriminalitet, men dette afspejler
sig ikke i en stigning fra 1988 til 2001 i andelen af kvinder i kontakt med kriminalforsorgen.
Derimod er gennemsnitsalderen steget kraftigt, især for kvinder. En del af forklaringen
på, at aldersgennemsnittet ikke er steget så kraftigt for mænd som for kvinder, er, at
der er flere (unge) mænd dømt for vold i 2001-materialet sammenlignet med 1988-materialet.
Som nævnt er disse ændringer i alderssammensætningen ikke analyseret nærmere, da
de falder uden for undersøgelsens formål, men en mulig forklaring på det ændrede aldersgennemsnit kunne være, at flere end tidligere fortsætter en kriminel karriere.
Omfanget af alkoholmisbrug blandt kriminalforsorgens klientel (uden færdselslovsovertrædere)
er faldet lidt fra 1988 til 2001, mens omfanget af stofmisbrug er steget, og også
steget mere end alkoholmisbruget er faldet. Totalt set er der således flere rusmiddel misbrugere
nu, end der var i 1988.
Journalføringen, hvad angår alkoholmisbrug, er blevet ringere fra 1988 (hvor den ikke var
for god) til 2001, idet der nu kun i 29 % er oplysninger i sagens akter om, hvorvidt en indsat/
tilsynsklient har eller ikke har et alkoholmisbrug.
Kvindelige indsatte er udsatte i de blandede fængsler
(Nette - torsdag d. 17.marts 2011)
Flere kvinder er jaget i de blandede fængsler, hvor mænd og kvinder afsoner sammen.
Det viser den hidtil største undersøgelse på området, der er lavet for Kriminalforsorgen.
Mange af kvinderne føler sig for eksempel nødsaget til at indgå i forhold af frygt for at blive chikaneret af de mandlige fanger, fortæller forsker Charlotte Mathiassen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som står bag undersøgelsen:
- Flere kvinder føler sig nødsaget til at beskytte sig. Hvis de gerne vil undgå at blive tilråbt, og hvis de gerne vil undgå at få tilbud - så skal de have en kæreste, siger hun til P3 Nyheder.
Ingen udvej
Anstalten ved Herstedvester er et af de fængsler, hvor man nikker genkendende til kvindejagten. Her sidder 10 kvinder og 140 mænd og afsoner deres straffe. Og der er kun en måde for kvinderne at få ro på, indrømmer en af de mandlige fanger, Marcus:
- Altså de er jo eftertragtede. Men når kvinderne har en partner, så lader de andre mandlige indsatte den pågældene kvinde være i fred, fortæller han.
Og jagten tærer hårdt på kvinderne, fortæller Charlotte Mathiassen:
- De lever et stresset liv, hvor de føler sig jagtet i stedet for, at de kunne bruge deres energi på rehabiliterende indsatser.
Forhold skal forbedres
Hos direktoratet for Kriminalforsorgen tager man undersøgelsens konklusioner alvorligt:
- Det er selvfølgelig noget, vi må følger op på her og nu, fortæller kontorchef hos direktoratet Ina Eliassen til P3Nyheder. Derfor bliver der nu nedsat en arbejdsgruppe:
- Den skal meget hurtigt forholde sig til de anbefalinger og problemer, der peges på i rapporten. Og så skal de meget hurtigt komme med en indstilling til, hvad vi skal gøre, siger hun. http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2011/03/14/072132.htm
Voldelige piger fordømmes dobbelt
(Nette mandag d.21. marts 2011)
Pigerne fordømmes ikke kun for den vold, de begår, men også fordi de bryder med traditionelle kønsmønstre. Der er ikke mange voldelige piger og bliver derfor lettere marginaliseret, de bryder samtidig med normsystemet i dobbelt forstand, fordi de ikke bare er voldelige, men også er voldelige piger og dermed bliver de lettere stigmatiseret. Livet bliver dermed ekstra svært for de piger, der falder uden for kategorien af stille og pæne piger der opfører sig ordentligt.
Ungdomspsykolog, Ida Koch udtaler: ”Det, der kendetegner disse piger er, at de er sårbare og skadede sjæle under deres hårde ydre. Det er piger der har været udsat for voldsomt omsorgssvigt. Og selvom de med deres aggressive adfærd i første omgang kan synes stærke og seje, så har de i virkeligheden meget lidt tiltro til sig selv. De føler sig chanceløse i et samfund, hvor de falder helt udenfor, både fordi de slår og fordi de ikke opfører sig som piger. For rigtige piger tæsker jo ikke løs på hinanden, går amok eller brænder andre piger med glødende cigaretter.”
I 1990 var der 55 domfældelser over piger i 15 til 19 års alderen. I 2005 var det tal steget til 313
Hvis vi skal nå disse piger, må vi skabe nogle rammer for en socialpædagogiske indsats, der kan vise pigerne, at de rent faktisk har chancer i samfundet. At de ikke behøver at bruge vold for at få den respekt og anerkendelse, som de i virkeligheden længes efter.
Der er mange årsager til denne ændrede adfærd hos pigerne. En af dem kommer fra Annika Snare, kriminolog ved Københavns Universitet, der udtaler: ”Pigernes voldsomme adfærd kan skyldes, at kønnene nærmer sig hinanden, fordi forældre og samfund i stigende grad behandler dem ens og stiller de samme forventninger.”
www.dst.dk
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305934Ligestilling - lige for loven
(Nette tirsdag 22. marts 2011)
For 50 år siden var kriminalitet noget, kvinder lod mændene om. Det gør de ikke længere. Antallet af kvinder i fængslerne er mere end fordoblet i løbet af de seneste år. Den stigende kriminalitet skyldes ikke en ny kvindetype, men en ændring af kvindernes situation, hvor bl.a. ligestillingen har givet kvinderne flere muligheder – også for at dumme sig
For selvom kvinderne er begyndt at markere sig på de mandsdominerede arenaer og forsat er stærkt underrepræsenteret i kriminalforsorgens statistikker, så har de seneste 20 år budt på markante forandringer. Antallet af kvinder, der bliver dømt for kriminalitet, er næsten fordoblet siden 1990, hvor godt 19.000 kvinder fik en dom. Det tal var i 2007 steget til næsten 37.000, hvilket svarer til en stigning på 93 procent – altså næsten en fordobling.
Stigningen for mænd, der bryder loven, er langt mindre i den samme periode. I 2007 blev 137.000 mænd dømt mod 125.000 mænd i 1990. Det svarer til en stigning på 10%, hvilket betyder at den relative stigning for kvinder er godt ni gange større.
I dag har man i højere grad samme forventninger til kvinder som til mænd. De skal fx kunne forsørge sig selv, og det gør dem lige så sårbare som mænd over for rygning, alkohol og stress, men også over for risikoen for at ende i en kriminel løbebane, hvis økonomien ikke slår til. Især berigelseskriminalitet er blevet større, det handler om at skaffe penge og for rigtig mange at skaffe sig penge til narkotika. Mere end halvdelen af de kvinder der fængsles i dag, har et stofmisbrug. Til sammenligning er det kun omkring 1/3 af mændene. Mændene fører så til gengæld i statistikken når det gælder den grove vold og mord.
www.dst.dk http://www.bt.dk/digital
______________________________________________
Kvindens rolle i samfundet!
(Simm - tirsdag d.15.marts 2011)
Kvinder som begår kriminalitet er stigende, hvad skyldes dette? For at finde ud af hvad grunden kan være, bliver vi nødt til at se på kvindens rolle i samfundet – jeg vil gå tilbage i tiden og se på hvordan kvindens rolle er blevet ændret.
Kvinden anno 1920 - 1950
De fleste kvinder var på denne tid ufaglærte, en tredjedel arbejdede som tjenestepiger, den anden tredjedel af erhvervsaktive kvinder var knyttet til industriarbejde – kvinderne var hovedsagligt beskæftiget indenfor det ´traditionelle` kvinde arbejdsområde som f.eks. tekstil- og beklædningsområdet og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. I takt med at industrien begyndte at skyde frem, begyndte kvinderne arbejdsområde at udvide sig, det var som regel deres fingernemhed og det at de var villige til at udføre ensformigt arbejde, der gjorde at kvinderne vandt indtog på dette område.
Der var dog nogle faggrupper, hvor kvinderne udgjorde et større antal faglærte end mænd – serviceerhverv som, frisører, kokke og smørrebrødsjomfruer var et typisk kvinde job.
Kvindens løn var lav, i forhold til mændene, de tjente som regel ca. 2/3 af ufaglærte mænds løn og ca. ½ af en faglært mandlig arbejders løn, på trods af denne forskel foretrak de fleste kvinder industriarbejdet frem for tjeneste – og andet husarbejde, idet lønnen trods alt var højere indenfor industriarbejdet, arbejdstiderne var fastlagte, og kvinderne havde dermed mulighed for at kunne bestemme over sin fritid, hvorimod tjenestepiger skulle stå til rådighed døgnet rundt.
Ifølge med moderniseringen af samfundet, fulgte også arbejde indenfor kontor og handel, et arbejde som de fleste kvinder foretrak – dette gav dem mulighed for at opnå et arbejde med faste arbejdstider og derfor også mere tid til evt. fritidsinteresser – de unge kvinder begyndte at ytre ønske om et økonomisk selvstændigt liv.
Da arbejdsløsheden i 30'erne resulterede i anslag mod gifte kvinders ret til en plads på arbejdsmarkedet, blev denne ret fastslået af den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning.
1950`erne blev et årti, hvor de fleste kvinder, foretrak at gå hjemme med børnene, de fik titlen hjemmegående husmor - manden var forsørgeren i familien - en stor gruppe af kvinderne, som hjalp til i mandens virksomhed, fik titlen medhjælpende hustru, og dermed fik deres arbejde en officiel anerkendelse.
Kvinden anno 1960
(Simm d. 19 marts 2011)
(Simm d. 19 marts 2011)
I begyndelsen af 60´ERNE opstod der en høj beskæftigelse, og arbejdsmarkedet havde brug for kvinderne, flere og flere kvinder fik som følge deraf arbejde udenfor hjemmet. Det vendte op og ned på den mandlige forsørgerfamilie og traditionelle forestillinger om køn.
Kvinders erhvervsarbejde fik stor samfundsmæssig betydning og bidrog til at skabe nye familiemønstre. Denne udvikling af kvindens rolle i samfundet fik adskillige debattører til at mene, at dette betød ligestilling mellem kvinder og mænd, det var dog stadig forventet at det var kvindens `pligt` at sørge for hjemmet – passe børn købe ind – gøre rent og lave mad.
Som følge af flere kvinder på arbejdsmarkedet, steg kvindernes interesse for politik, dette var ikke altid en let kamp, da kvindens rolle i samfundet (ifølge Inger Margrete Pedersen – jurist og byretsdommer) stadig var at være baglandskvinder – dette var tydelig at læse i avisernes nekrologer, der belyste et samfund hvor mænds samfundsengagement og kvindens familieengagement blev fremhævet. En anden årsag til at kvinder ikke involverede sig mere i politik end mænd, var at kvinder som viste interesse for politik blev pålagt at det ikke måtte gå ud over deres ansvar for hjemmet – kvinden havde 3 jobs, hjem, børn og lønarbejde – og havde ikke tid til at engagere sig i politik.
For at kunne få et bedre indblik i lige netop denne problemstilling, vil jeg anbefale at gå ind på nedenstående link og høre denne forelæsning af Jytte Larsen, som omhandler den store kvindekommission 1965-1974.
Kvinderne har gennem tiderne forsøgt, at gøre sig gældende udenfor hjemmet, tilbage i 1871 blev det første kvindesamfund stiftet, en forening som blev dannet af Mathilde og Fredrik Bajer, for at kunne få et bedre overblik har jeg valgt at lave en tidslinje som belyser kvinders kamp for en rolle indenfor politik
Tidslinje:
1840 – Danmarks første grundlov.
1871 – Dansk kvindesamfund stiftes.
1886 – Der er forslag om kvindelig valgret.
1890 – For første gang taler en kvinde til et offentligt valgmøde.
1903 – Kvinder får stemmeret og bliver valgbare til menighedsråd.
1905 – Kvinder får stemmeret og bliver valgbare til værgeråd.
1907 – Kvinder får stemmeret og bliver valgbare til hjælpekasser.
1908 – Kvinder får stemmeret og bliver valgbare til kommunale råd.
1909 – Første kommunalvalg med kvindelig deltagelse.
1915 – Kvinder får med den nye grundlov af 5. Juni 1915 stemmeret og bliver valgbare.
1916 – Kvinder stemmer for første gang ved en folkeafstemning.
1918 – Første rigsdagsvalg med kvindedeltagelse.
1918 – Elna Munch (RV) taler som første kvinde i folketinget d. 19 juni 1918.
1918 – Nina Bang(S) taler som den første kvinde i landstinget d. 26 juli 1918.
1921 – Første ligestillingslov om lige adgang for kvinder og mænd til tjenestestillinger og hverv vedtages.
1924 – Første kvindelige minister Nina Bang (S) udnævnes d. 23. april og sidder til 1926.
1943 – Første kvinde i præsidiet Inger Gautier Schmidt (V)
1947 – Fanny Jensen bliver minister uden portefølje til 1950.
1950 – Ingeborg Hansen (S) bliver den første kvindelige parlamentsformand.
1965 – En kvindekommission nedsættes og afgiver i 1974 en betænkning.
1968 – Bodil Koch (S) sætter rekord som kvindelig minister med 16 år fordelt over perioden 1950-1968.
1972 – Der indføres barselsorlov til kvindelige medlemmer af folketinget.
1975 – Ligestillingsrådet oprettes. Det lovfæstes i 1978 og nedlægges i 2000.
1977 – SF indfører som det første parti kønskvotering ved opstilling til valg.
1977 – Første kvindelige gruppeformand Ebba Strange (SF)
1979 – Første kvindeflertal i en partigruppe (SF)
1985 – lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning til offentlige udvalg mv. vedtages.
1987 – Første nationale handlingsplan for ligestilling.
1988 – Første kvindelige politiske leder af parti, Marianne Jelved bliver formand for folketingsgruppen.
1989 – Første kvindelige partiformand Mimi Jacobsen (CD)
1992 – Jan Pedersen (S) holder som det første mandlige folketingsmedlem orlov v. barns fødsel.
1993 – Det hidtil største antal kvinder i en nyudnævnt regering – 13 af 25 ministre er kvinder.
1994 – Energiminister Jann Sjursen (KRF) holder som den første mandlige minister barselsorlov.
1994 – Ritt Bjerregaard bliver første kvindelige danske kommissær i Europakommissionen.
1996 – Udvalget vedrørende det fremtidige ligestillingsarbejde nedsættes, det afgiver betænkning i 1999.
1999 – Jytte Andersen udpeges til den første ligestillingsminister d. 1 juli 1999.
2000 – kønsmainstreaming indskrives i den danske ligestillingslov. Herefter skal ligestilling integreres i al offentlig forvaltning.
2005 – For første gang i 30 år gik antallet af kvindelige folketingsmedlemmer tilbage til 36,9 %
2010 – Pia Kjærsgaard er den kvinde med højest anciennitet i folketinget. D. 5okt.2010 var den på 26 år,8 måneder og 26 dage.
_____________________________________________
Kvindens rolle i og uden for ægteskab(med børn).(Sarah - Tirsdag d. 22. marts 2011)
Kvindefrigørelse:
Al kamp for kvindekamp forudsætter en erkendelse af at kvinder er undertrykte. Det blev erkendt på ny i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne, da den nye kvindebevægelse voksede frem i Vesteuropa og USA.
For den socialistiske bevægelse og arbejderkvindebevægelsen har det centrale været kampen for lønarbejde og lønarbejdets betingelser. Marxister i det 19. århundrede stod fast på at kvinder skulle have ret til lønarbejde, og de betragtede udvidelsen af lønarbejdet for kvinderne som en naturlig udvikling. Udviklingen var på lang sigt frigørende, selvom betingelserne for arbejderkvinderne var elendige.
Lønarbejdets betydning for kvindefrigørelsen ligger i, at det giver kvinderne mulighed for økonomisk selvstændighed samtidig med at arbejdsfeltet udvides. Men kvindernes ”traditionelle” arbejdsfelt(ansvaret for familien) indskrænkes ikke eller bortfalder, betyder det at lønarbejdet bliver dobbeltarbejde for gifte kvinder. Dvs. mange af lønarbejdets frigørende muligheder udebliver. Dobbeltarbejdet hindrer kvinderne i at deltage i den faglige kamp, indtægten bliver for mange ikke stor nok til selvforsørgelse eller forsørgelse af børn, den kønsmæssige arbejdsdeling i familien består, og mænds magt over kvinder mindskes kun i ringe grad.
Hverken den socialistiske eller den borgerlige kvindebevægelse gik aktivt ind for at trække mændene ind i hus- eller omsorgsarbejdet. Dette skulle fortsat være kvindearbejde. Uafhængigheden gik på, om det skulle udføres i privat eller i offentlig regi. Omsorgen for børnene var kvinders ansvarsområde.
Kønsroller:
Sociale normer og roller
Kønsrollebegrebet sætter fingeren på det faktum, at der eksisterer et socialt pres på kvinder og mænd, der dirigerer dem i retning af bestemte og forskellige arbejdsopgaver, bestemte magtforhold og bestemte personlige egenskaber, bestemte opfattelser af sig selv og verden. Man kan tale om et socialt pres i retning af kønsspecifik eller kønsforskellig adfærd og væremåde.
En sådan beskrivelse kan forkortes endnu mere ved at sige, at køn er et kendetegn, som ofte fremkalder stabile, ordnede og sanktionsbærende forventninger om en persons adfærd. En kvinde forventes overvejende at ikke være særlig aggressiv eller ærgerrig, men derimod passiv i mange sammenhænge, trøstende og opmuntrende, pæn og tilpasset osv. En dreng eller mand forventes at have initiativ og være stærk og aktiv i mange situationer. Kvinder forventes ikke at have samfundsmæssig magt og indflydelse, men at holde sig beskedent i baggrunden i sådanne sammenhænge.
Norm og adfærd:
Kønsrolleadfærd er betegnelsen for den adfærd, der består i at opfylde de forventninger, som rollen består af, f.eks. når en mand lader en kvinde gå først gennem en dør, eller når en kvinde hellere vil arbejde hjemme for sin familie end være ude i den samfundsmæssige produktion.
Undersøgelser af såkaldte kønsrollekonflikter har både vist, hvordan kravene til den herskende kvinderolle (eller manderolle) kan være svære at opfylde og dermed give indre pres og skyldfølelse, og hvordan kønsrollen kan komme i konflikt med andre roller, som et individ har, ønsker at have eller pålægges af omgivelserne.
”Uægte børn”
I de danske landskabslove* var uægte børn, de børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen eller som senere blev det, og som ikke var ”lyst i kuld”* af faderen. Men dette begreb blev i år 1900 afløst af ”børn uden for ægteskab.
Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens slægt, og havde ingen ret i forhold til faderens navn eller arven efter denne. I 1800-tallet udgjorde de uægte børn 20 % af alle børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab.
* Landskabslov er de love, der blev nedskrevet i middelalderen, og som gjaldt i de enkelte retsområder i de nordiske lande. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/landskabslove
* Kuldlysning er ting lysning af et dokument, hvori faderen til et uægte barn lyser for barnet. Således at barnet med visse lovbestemte begrænsninger anses for at ægte barn i forhold til faderen og hans slægt. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/kuldlysning
Enlige mødre:
Fra 1999 til 2004 er antallet af enlige mødre steget med 10 %. I samme periode er antallet af børn i familier med enlige mødre steget med 14 %. Der findes i 2004 i Danmark 115.000 familier, som består af en enlig kvinde med gennemsnitlig 1,57 hjemmeboende børn.
Enlige forsørgere, der som oftest er kvinder, har en markant højere sandsynlighed for at være fattige, end par med børn. Disse mødre adskiller sig fra kvinder i andre familietyper ved ofte at have et relativt lavt uddannelsesniveau. En tredjedel har kun grundskole, mens dette kun er tilfældet for 10 % af kvinder i parfamilier. Kun 5 % af enlige mødre har en videregående uddannelse, hvor det gælder for 15 % af kvinder i parfamilier. Det er endda sådan at enlige mødre med mere end 2 børn har det laveste uddannelsesniveau af alle kvinder i Danmark.
Blandt enlige mødre er beskæftigelsesgraden også mindre, end den er blandt andre kvinder i Danmark. 66 % af de enlige mødre er i beskæftigelse, mens dette gælder 90 % af kvinderne i parfamilier.
Næsten 20 % af enlige mødre modtager kontanthjælp. I løbet af et år modtager halvdelen af alle enlige mødre en social ydelse.
”Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv” Carsten Schou og Carsten Pedersen. Akademisk forlag. 2010.
_____________________________________________
(Amela 22.marts 2011)
Kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund er et af de områder, hvor regeringen sætter ind med særlige integrationsfremmende initiativer.
Det skyldes, at køn stadig er en barriere for en vellykket integration for en del kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
Regeringen finder desuden, at det er vigtigt at have fokus på hele familien i integrationsprocessen og ikke kun enkelt individer i familien.
Grunden til, at køn stadig kan udgøre en barriere for en vellykket integration, kan bl.a. være, at kvinders arbejde uden for hjemmet i nogle familier betragtes som sekundært af manden/familien.
Derudover er familiemønstre, kønsrollemønstre og værdier mm. ikke altid indrettet på, at kvinden ved siden af arbejdsbelastningen i hjemmet også skal være udearbejdende.
Samtidig kan nogle kvinder f.eks. i boligområder med en høj koncentration af beboere med anden etnisk oprindelse end dansk komme til at leve en afsondret tilværelse i forhold til det danske samfund. Det samme kan gælde børnene. Også tidlige ægteskaber kan være med til at forhindre kvinders uddannelse eller deltagelse i arbejdslivet.
Samtidig er der en række særlige problemer i form af familierelateret vold, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, omskæring mv., som der fortsat kræves indsatser for at løse.
På den baggrund har Integrationsministeriet afsat en pulje målrettet kvinder og familier.
Puljen er opdelt i tre underpuljer:
•Indsats for flere etniske kvinders aktive deltagelse i samfundslivet og etablering af netværk mellem familier med etnisk minoritetsbaggrund og familier med etnisk dansk baggrund.
•Indsats mod familierelateret vold, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, omskæring mv.
•Familierådslagning i kommunerne til familier med børn eller unge med alvorlige problemer.
Derudover har regeringen udarbejdet en voldshandlingsplan, en handlingsplan til nedbrydelse af kønsbestemte barrierer, en handlingsplan mod genopdragelsesrejser og en handlingsplan mod tvangsægteskaber.
Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008
Ca. 64.000 kvinder udsættes årligt for vold. I to ud af tre tilfælde er volden begået af en nuværende eller tidligere partner. Hver uge bliver en kvinde udsat for drabsforsøg og i hvert andet tilfælde dør kvinden.
Det anslås, at ca. 20.000 børn i alderen 5-14 år årligt oplever vold mod deres mor. Ca. 2.000 børn flytter hvert år med deres mor på krisecenter.
Statistikken viser også, at halvdelen af kvinderne på krisecentrene i 2005 havde et andet fødeland end Danmark (LOKK’s Årsstatistik 2005).
Tallene ovenfor viser, at alt for mange kvinder oplever vold i deres dagligdag, og alt for mange børn er vidne til at deres mor bliver slået. Der er derfor fortsat brug for en særlig indsats for at bekæmpe vold mod kvinder.
Regeringen vil med handlingsplanen for 2005–2008 fortsat fokusere indsatsen på:
•Støtte til ofrene
•Aktiviteter rettet mod voldsudøverne
•Aktiviteter rettet mod fagpersonale
•Viden og information
I Handlingsplan til bekæmpelse af mænd vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008 har regeringen sammen med satspuljepartierne afsat 64 millioner kroner til den samlede indsats på området de næste fire år.
Aktiviteterne er ikke alene rettet mod kvinderne, men også mod voldsudøveren. Alle aktiviteterne under handlingsplanen skal bidrage til at forebygge vold mod kvinder, støtte ofrene og hindre gentagelser.
Udover et særligt fokus på børn og unge er en række aktiviteter i handlingsplanen rettet mod etniske minoritetskvinder. Etniske minoritetskvinder kan være svære at nå med den støtte, der normalt tilbydes voldsramte kvinder. Deres komplekse problemstillinger kræver en særlig indsats for at kunne give dem den nødvendige støtte.
En række initiativer i handlingsplanen er derfor rettet mod at bekæmpe mænds vold mod etniske minoritetskvinder. Handlingsplanen skal både sikre, at initiativerne rettet mod voldsramte kvinder generelt også kommer kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til gavn, og at de særlige behov, som voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har, imødekommes.
Handlingsplan mod genopdragelsesrejser
Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe vedrørende genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration.
Arbejdsgruppen har udarbejdet en rapport med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes for at modvirke sådanne rejser.
Der er bl.a. forslag om yderligere lovgivningsmæssige redskaber i indsatsen mod disse rejser, forslag til redskaber i kommunernes indsats, forslag om styrkelse af de danske myndigheders hjælp til børn, der skal sendes, er sendt eller har været sendt på disse rejser, forslag til bedre information til kommunerne, skolerne/ institutionerne, forældrene og børnene samt forslag om forbedret statistisk opfølgning på området.
Handlingsplan mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber
Regeringen fremlagde i august 2003 en handlingsplan for indsatsen i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber.
Handlingsplanen indeholder 21 initiativer, blandt andet med fokus på information og dialog, rådgivning, en forstærket kommunal indsats, pigeklubber, opfølgning, botilbud og forskning og dokumentation.
Regeringens handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningslivet blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk blev offentliggjort den 27. januar 2006.
Indrejse & ophold
Integration & medborgerskab
Integration af nyankomne
Beskæftigelse
Uddannelse
By & bolig
Integrationsfremmende initiativer
Børn og unge
Kvinder
Kampagnen "Stop volden mod kvinder"
Kvindeprogrammet
Infomøder – juni 2009
Netværksmøder
Vellykkede projekter
Magasinet Mødre og Døtre
Magasinet Verdenskvinder
Frivillig integrationsindsats
Fremme af ligebehandling
Udbud og forskning
Integrationspriserne
Puljer
Erfaringsbasen
Magasinet NYIDANMARK
Rådet for Etniske Minoriteter
Statsborgerskab
Medborger i Danmark
Demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering
Valgdeltagelse
Lær om Danmark
Vejledning til professionelle
Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus
Etniske minoritetskvinder er en vigtig faktor, når det handler om integration. Flere undersøgelser har således vist, at i familier, hvor moderen er velintegreret, går det også børnene bedre i skolen og på arbejdsmarkedet. Efter aftale med satspuljeordførerne gennemfører regeringen derfor Kvindeprogrammet: Nydanske kvinders ressourcer i fokus.
Kvindeprogrammets overordnede formål er at bidrage til, at flere etniske minoritetskvinder bliver aktive medborgere i det danske samfund. Programmet omfatter en række initiativer, der skal styrke kvindernes muligheder for at komme i arbejde, få en uddannelse og deltage i idræts- og foreningslivet. Samtidig skal initiativerne give kvinderne bedre muligheder for at fremme deres børns integration og udvikling i bred forstand.
Der er i alt afsat 55,6 mio. fra satspuljemidlerne til Kvindeprogrammet i perioden 2007-2011
_____________________________________
_____________________________________
Tanker om problemformulering
Stigmatisering og Marginalisering:
Stigmatisering og Marginalisering:
”Hvilke brudlinier skaber den kontekstuelle kulturopfattelse i det senmoderne samfund over for de fængslede kvinder og på hvilken måde har det indflydelse på kvindernes egen identitet?”
Inden for den kontekstuelle kulturopfattelse taler man om, at grænser mellem forskellige sociokulturelt definerede grupper er socialt konstruerede.
Der er mange sociale lag i vores samfund (minerva modellen) og hvert lag har sin egen kultur. Fx er der stor forskel på rig og fattig – land og by – indvandrer og dansker. Og det er i grænsefladen mellem grupperne at etnicitet skabes. Etnicitet er således en relation mellem grupper, ikke en egenskab ved en gruppe. Kultur og etnicitet er ikke uforanderlige og homogene størrelser, men erfaringsrum, hvor mennesker skaber og tolker og ændrer deres kultur og etnicitet. (s. 129)
Begrebet sociokulturelt fører til andre begreber som; holdninger, adfærd og værdier i samfundet og individet – køn, alder, uddannelse osv. Socio- alene kan henvise til personers forhold til samfundet.
Med hjælp fra http://www.denstoredanske.dk/ kan etnicitet yderligere uddybes: Etnicitet, (afledt af gr. ethnikos 'vedr. folk', af ethnos 'folk'), begreb, der siden 1960'erne har vundet indpas i samfundsvidenskaberne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper. Som betegnelse for politisk og kulturelt definerede grupper uden egen stat har etnicitet stort set afløst begrebet stammetilhørsforhold.
Inden for samfundsvidenskaberne er etnicitet kulturelt og socialt defineret som et forhold, der afhænger af selvidentifikation, accept i den etniske gruppe og af et internt kommunikationsfællesskab, som udfolder, anerkender og befæster den pågældende etnicitet. Etnicitet kan ikke defineres objektivt, men betegner et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturelt og undertiden sprogligt defineret identitet.
Etnicitet har paralleller til nationalitet, hvilket formentlig er en del af forklaringen på begrebets popularitet. Undertiden bruges betegnelsen med tydelig henvisning til biologisk afstamning (race), således fx om danske statsborgere af ikke-europæisk afstamning, uanset disses kulturelle selvidentifikation.
_________________________________________
Her er en kort forklaring på de to begreber stigmatisering og marginalisering.
(Sarah)
(Sarah)
Stigmatisering er et begreb der anvendes, når der beskrives en social afvigelse. Den udspringer af en interaktion mellem mennesker og indebærer, at de der opleves som afvigende, ses som moralsk mindreværdige. Afvigelsen her ses ikke som en kvalitet af personens handlinger, men mere som en konsekvens af at nogen ”stempler” personen som generelt afvigende. Denne ”stempling” er med til at fastholde personen i den afvigende adfærd, som indebærer en forventning om en fortsat afvigende adfærd. Dette kan skabe en ”selvopfyldende profeti” og kan i yderste konsekvens medføre en identitetsændring hos den ”stemplede”.
Kort sagt, det er en situation omkring en person, der på grund af afvigelse ikke accepteres af samfundet.
Marginalisering:
Marginalisering er en samfundsudvikling, hvor stigende dele af befolkningen er ved, at miste tilhørsforholdet til de sociale grupper, de er tilknyttet. Marginalisering afspejler som begreb en udstødelse og en bevægelsesretning, væk fra samfundets ”midte”, og ud mod randen eller udkanten af samfundet. Begrebet kobles ofte til arbejdsløshed, manglende socialt netværk, sindslidelse, misbrug, etnisk og kulturelt ”anderledeshed”(afvigelse), kriminalitet, hjemløshed mm. Jo flere af disse ting der karakteriserer en persons position, des mere marginaliseret.
De to begreber, stigmatisering og marginalisering, ligner meget hinanden.
___________________________________________________________
Normalitet
(Amela)
At være " normal" er et strålende ideal for den, der ikke har succes, og for alle dem der endnu ikke har tilpasset sig. Men for mennesker, der har langt større muligheder end gennemsnitsmennesket, og for hvem det aldrig har vold vanskeligheder at opnå succes samt at udføre deres del af verdens arbejde , for dem betyder det " normales" begrænsninger en tilstand, hvor de må tilpasse sig, en utålelig kedsommelighed, en djævelsk goldhed og håbløshed.
Som følge heraf er der lige så mange mennesker, der bliver neurotiske, fordi de blot skal være "normale" som der er mennesker, der er nurotiske fordi de ikke kan blive normale. (jung modern man in search af a soul Nex York)
_________________________________________________________
Udstødt
At være udstødt, hvad betyder det? (Simm)
Begrebet udstødt, kan bruges til at beskrive individer, som af den ene eller anden grund er udelukket fra et fællesskab – mennesker som er anderledes og afvigende, og som ikke passer ind i samfundets normale rammer.
Et individ, som bliver udstødt er yderst sårbar, og har derfor en større tilbøjelighed til at isolere sig fra omverden, disse individer har svært ved at opbygge gode relationer.
Samfundet forventer at man skal være produktiv – selvstændig, og en pligtopfyldende skatteyder for at gøre sig fortjent til samfundets accept – i det øjeblik man afviger fra dette, er der risiko for at man bliver udstødt.
Når man tænker udstødt, er det som regel hjemløse man nævner som det første – men dette begreb betegner også andre grupper i samfundet som f.eks.
Psykisk syge
Alkoholikere
Bander, som f.eks. Hells Angels
Kriminelle
Mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk
Kriminelle
Mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk
Dette kan dog også forekomme på arbejdspladser, i skolen eller iblandt grupper af unge mennesker, hvor man af en eller anden grund ikke er med i fællesskabet.
