DKK

     TRAS

     Hvad er TRAS?

     Tidlig registrering af sprogudvikling

     Det er i første omgang et pædagogisk observationsmateriale til pædagoger og øvrige medarbejdere der er sammen med barnet i hverdagen. Det har den fordel at det kan give barnets pædagoger og forældre information om barnets udvikling gennem flere år. Tras og observationerne har også det formål, at de professionelle på et grundigt og præcist grundlag let kan komme i dialog med talepædagoger, psykologer og andre faggrupper.

     Hvorfor en tidlig sproglig indsats?

     Sproget er grundlaget for mange fælles aktiviteter i vores kommunikation med andre – det er ikke let at deltage i aktiviteter eller at lege godt med andre børn, hvis man har svært ved at forstå sproget eller har svært ved at udtrykke sig, så man selv bliver forstået. Sprogudviklingen betyder derfor meget for barnets generelle psykiske og sociale trivsel og senere læseudvikling.

Barnet har brug for sproget til at være en del af  fællesskaber (social kompetencer), til at udtrykke behov, glæde (tilknytning til andre mennesker), spørgsmål, undren, overvejelser og meget mere, fx orientering om verden. 

      Tras skemaets opbygning

      Skemaet er inddelt i tre overordnede udviklingsområder:

• Det blå område: - Samspil, kommunikation og opmærksomhed.
• Det røde område: - Sprogforståelse og sproglig bevidsthed.
• Det grønne område: - Ordforråd og sætningsproduktion. 

      Skemaet er opdelt i otte udvalgte nøgleområder - ”lagkagestykker”, der igen er opdelt i alder (2-5 år) og hvor der til hver alder er tilhørende hjælpe-spørgsmål, her gives et eksempel:

      Sprogforståelse:

     Alder 2-3 år

1. Kan udpege dagligdags genstande?
2. Kan følge en instruktion som: Læg klodsen i æsken, læg bamsen i sengen?
3. Kan finde den rigtige genstand ved at man betegner handlingen (udsagnsordet, verbet), fx vis mig den vi kan tegne med.

     Svarene noteres i den røde del, ud for cirklen, hvor der står 2-3 år, og hvor der står 1, 2 og 3 (svarende til spørgsmål 1, 2 og 3)

      Hvis færdigheden i de enkelte spørgsmål kun delvis er til stede, skraveres området som udtryk for, at den udvikling er i gang. Når eller hvis færdigheden så beherskes fuldstændigt efter nogen tid, farves dette felt helt ved næste udfyldning af skemaet.

      For at kunne vurdere de enkelte udsagn inden for de forskellige områder og alderstrin er det nødvendigt at have udførlig baggrundsviden om punkterne (NUZO). Ligeledes skal man være opmærksom på, at barnet ofte vil imitere de andre børn, så man skal sikre sig, at det ikke er barnets gode færdigheder i at bruge øjnene, der gør sig gældende, når barnet fx som her følger en opfordring.

      Gruppering af sprogvanskeligheder

      Et af hovedformålene med TRAS materialet er som tidligere nævnt, at få øje på eventuel forsinket sprogudvikling så tidligt som muligt. Sprogvanskelighederne kan opdeles i fire grupper:

1. Vanskeligheder med sprogforståelsen. (Impressive vanskeligheder).
2. Vanskeligheder med sprogproduktionen. (Ekspressive vanskeligheder).
3. Vanskeligheder med sproglydende. (Fonologiske vanskeligheder).
4. Vanskeligheder med sprogbrugen. (Pragmatiske vanskeligheder).

      Start ved de blå felter, hvor grundlaget for sprogtilegnelsen befinder sig – opmærksomhed, hvilket i denne sammenhæng er en fælles betegnelse for de kognitive funktioner; fokusering, vedholdenhed og evnen til at udelukke forstyrrelser. Da barnet, som allerede fremhævet, udvikles i tæt samspil med sine omgivelser, er det næste område samspil og kommunikation, hvor der fokuseres på, hvorvidt barnet henvender sig sprogligt til andre på eget initiativ, om barnet formår at være i dialog om noget i kortere eller længere tid, om det formår at formulere sine ønsker, samt om barnet formår at konstruere sætninger og sammenhængende historier.

     Herefter bevæger man sig over til de røde felter, hvor sprogforståelse og sproglig bevidsthed er områderne, som der observeres på. Sprogforståelse måles via barnets handlinger; kan barnet handle i overensstemmelse med instruktioner? Og kan barnet handle i overensstemmelse med de samtaler, det indgår i? Mens sproglig bevidsthed handler om begrebsudvikling; barnets evne til at reflektere over sprogets form og indhold observeres, idet dette er vigtigt for barnets sprogtilegnelse.

   

Til slut ses på felterne udtale, ordudvikling og sætningsproduktion. Her er det sprogets lyde, der er i fokus. Her observeres der på, hvorvidt barnet er i stand til at udtrykke sig forståeligt og korrekt, om barnet har styr på verber (kendes først og fremmest på at man kan sætte at eller jeg foran ordet) og pronomener (stedord som fx de personlige: jeg/mig – du/dig – han, hun, den det osv), om barnet har styr på de rette tider (nutid, datid osv.), samt hvorledes barnets sætningsproduktion er udviklet; hvor mange ord er det fx i stand til at kombinere i en sætning, og stiller det hvorfor – og hvordan spørgsmål?
(   

      Kontekst

"   Sproget er dybt forankret i den kulturelle og sociale kontekst, det enkelte menneske lever i. Samtidig er det et faktum, at sprogtilegnelse er et meget individuelt anliggende, forstået på den måde, at nogle hurtigt tilegner sig sproget, mens andre gør det langsommere. For nogle er det endda så svært at tilegne sig sproget - formelt og funktionelt - at det er nødvendigt at få en mere eller mindre intensiv hjælp til sprogudviklingen. Hjælpen kan være rettet mod sproget i sig selv, men også mod de mange aspekter - fx sociale, psykologiske og kulturelle forhold - som sprogudvikling er afhængig af. ”

      Kilder:

      Hans Månsson, Lene Basse, Helle Iben Bylander (2010) ”Håndbog for sprogvejledere - teori og praksis"

 I    Inge Benn Thomsen (2007) ”Tras, en vejledning”

      Signe Sølund, ”Bertram og Tras-lagkagen”. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr.2/2008
    
      (Tras billedet er fundet via googles billedsøgning, hvis nogen ønsker at billederne ikke skal være en del af bloggen, ret da henvendelse til følgende mail, 120526@viauc.dk og billedet vil blive fjernet hurtigst muligt.)

       __________________________________________

    Byvandring:

      Nøglebegreber er hensigter.

      Nøglesymboler er stemninger(”Kulturanalyser” side 23 af Sherry Ortner).

      Fætter BR.

      Nøgleord:

      Dårlig samvittighed.

      Drømme - Identitet

      Leg og fantasi.

     Nøglesymboler:

     Fætter BR

     Jinglen fra fætter BR reklamerne.

     Rød og gul.

________________________________

 

Søndags fabuleren og Lemmerzs ”Genfærd”  

Inspireret af Sherry Ortner i bogen: Billy Ehn og Ovar Löfgren ”Kulturanalyser”(s.5-25)

Det er en dag med høj blå himmel og Århus ligger badet i det spæde forårs skarpe sollys. Jeg træder ind i den store lyse kulturinstitution Aros, begiver mig ned i den mørke kælder, hvor Lemmerz udstilling ”Genfærd” snart bliver pakket sammen. Jeg både henrykkes og frygter mødet i kælderen, husker hans biologiske æstetik med guldfisken i blenderen og håber inderst inde ikke jeg skal opleve den slags kultur i dag. Mens jeg begiver mig ned ad trapperne og følger ”Big Boy” med øjnene, går min hjerne i selvsving. Kultur, hvad var det nu det betød – jo at dyrke - det stammer sikkert fra latin. At dyrke giver associationer til at gro, at få noget til at vokse, at plante et frø, vande det og få det til at spire. Der sker en udveksling, en reaktion, en kommunikation, en relation, en interaktion mellem frøet og vandet – der vokser noget frem, der dannes noget. Jeg befinder mig i en dannelsesinstitution, der kan få noget til at gro, til at vokse, til at dannes. Men er kulturen allerede dannet eller dannes den? Kan begreberne skilles ad? At danne sig en kultur eller dyrke en kultur - eller er det en evig proces?

 Hjernespindet stopper - er fremme ved udstillingen.

Lemmerz’s udstilling er på mange måder så modsætningsfyldt og alligevel sammenhængende. På en og samme tid dyrker han en kommunikation mellem det æstetisk smukke og det absurde. Mellem liv og lemlæstelse, det menneskelige og umenneskelige, det gode og onde, himmel og helvede, det levende og døde, kroppen og sjælen, ånd og materie, lys og mørke, det hårde og bløde, det frugtbare og golde.

Hele udstillingen bygger på dualismen, hvilet vi allerede bliver forberedt på ved første skulptur; ”Tvehoved”. Det bliver gennem udstillingen beskuerens psykologiske opgave, at forbinde hoved og krop – det indre og ydre.

Nøglebegreber: (hensigt) - Politik, Menneske, Æstetik

Nøglesymboler: (sindsbillede) - Tro, håb, bedrag, vold, begær.