Når mor eller far skal på en lang `ferie`

Rundt omkring i Danmark sidder der mange børn, som har enten en mor eller far, som er i fængsel, hvad gør det ved børnene når de bliver udsat for denne form for `omsorgssvigt`?

Hvad bliver der gjort for at hjælpe dem gennem den svære tid, ofte går de alene med deres tanker, frustration, skyldfølelse og skam er nogle af de følelser de går og gemmer på. Børnene bliver ofte bedt om, at holde det hemmeligt, børn i denne situation har, ifølge det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) dobbelt så stor risiko for at udvikle adfærdsvanskeligheder og psykiske problemer end andre børn.

Mange af disse børn kommer i forvejen fra et belastet miljø, når man så oven i købet har en mor eller far der sidder i fængsel, gør det ikke barndommen lettere, de bliver bange og kede af det, når barnet går rundt med alle disse følelser, er det svært at få hverdagen til at hænge sammen, de har svært ved at koncentrere sig i skolen, nogle kan have svært med at skabe gode relationer med klassekammeraterne.

Børnene har svært ved at få gode relationer til den forælder som er i fængsel, og det er på den anden side svært for forældre som sidder inde, at være en god rollemodel for deres børn. når forældrene kommer ud igen, kan det være svært at få dagligdagen til at fungere, som før fængselsopholdet.

Som det eneste fængsel i Danmark, har Pension Engelsborg oprettet et familiehus, hvor man har mulighed for at afsone den sidste del af sin fængselsstraf, ægtefælle og børn flytter ind i huset og afsoner den sidste tid med den forælder, som har været inde og sidde, man forsøger at gøre det så hjemligt som muligt, således at overgangen fra ikke at have mor eller far hjemme i hverdagen,til at de pludselig igen er en del af børnenes liv, glider lidt nemmere – det er ikke kun børnene som synes denne overgang er svær, de indsatte finder det også svært efter at have været `sat` udenfor familie fællesskabet, at blive en del af det igen. Man forsøger at gøre opholdet (udslusningen) så hjemlig som muligt, der er fokus på at støtte og udvikle familiens relationer.

Der er særlig fokus på børnene, hvilket man tydeligt kan se ud fra nedenstående, som er taget fra Pension Engelsborg:
Omsorgen for børnene er vigtig. Børn er dem, der mærker straffen hårdest, når deres mor eller far afsoner en straf. I familiehuset har vi den faglige kapacitet til at støtte børnene og deres familier og til at genopbygge børnenes identitet og selvværd, som mennesker frem for børn af dømte.
Familierne opholder sig typiske på Engelsborg, mellem 4 uger og 10 måneder.

Link: http://www.pensionengelsborg.dk/

Savn!

Savn er navnet på en nystiftet forening, som hjælper med at skabe et netværk, for pårørende til indsatte – her kan man komme i kontakt med andre i samme situation, der bliver bl.a. arrangeret weekend ophold og sommerlejre. Børnene føler sig ikke udenfor, her har de nogen andre børn at snakke med som ved hvordan det er at være barn af en `kriminel`
Hjemmesiden er super god for både børn og voksne.

Link: http://www.savn.dk/

Identitet

Identitet er et begreb, der beskriver de træk, som kendetegner og afgrænser en persons forskellighed fra andre. Med andre ord kan det beskrives, som personlighed og karakter, det der gør mennesket unikt. Her kan der være tale om den indre identitet.

Identitet er ikke kun det der adskiller en person fra andre. Identitet kan også være når man er en del af noget(social identitet). F.eks. de sociale arenaer i mødregruppen, værtshuset, sportsklubben osv. I disse grupper er der en fælles interesse/forståelse, som gør at vi føler os som en del af noget, at vi deler noget af det samme. I dette tilfælde kan identiteten ses som en ydre identitet, der afspejler ens væremåde og handlemåde når vi interagerer med andre.

Det er en fordel når disse to identiteter har et stort sammenfald, da dette skaber en god eksistentiel balance. Hvis der er stor forskel mellem identiteterne, kan der opstå konflikter og dilemmaer, når man ikke ved hvor man skal stå.

I samfundet har vi en ”overfladisk” identitet gennem kørekort, pas, sygesikring og som ”naboer” ser os. F.eks. Hun er mor til 2 børn, hun arbejder hos det firma, og har været gift i så mange år. Det er en meget overfladisk identitet.

Ordet identitet stammer fra det latinske ord ”idem”, som betyder ”den samme”. Så når man taler om et menneskes identitet er der noget ved personen som ”altid” er det samme. Dette henviser til de følgende 5 egenskaber:

1. At man har sin egen individualitet med kendetegn, f.eks. udseende, væremåde, sprog, stemme, kropssprog, humør, psyke osv. Med dette indtager man roller i forskellige sammenhænge, og føler stadig en selv-helhed.
2. At der er en følelse af fortsættelse og sammenhæng i éns liv. F.eks. så man ikke vågner en morgen og tror man er anden.
3. At det billede man har af sig selv, nogenlunde stemmer overens med det billede andre har af én.
4. Identitet har også at gøre med den fortælling, vi og andre fortæller om os selv. Fortællingen er vores tolkning af det vi har oplevet og erfaret gennem livet.
5. En vigtig faktor er også at vi definerer os selv ud fra vores forbrug, medier og livsstil - og lige så vigtig er, at vores identitet baserer på de grupper og fællesskaber vi hører til.

 http://neft.dk/identitet.htm

Fængsler skal resocialisere fangerne!

Når man læser kriminalforsorgens principprogram er der 2 overordnede formål med at sætte mennesker i fængsel.
1) At straffe..
2) At resocialisere..

Formålet med at resocialisere, er at udvikle fangerne således, at når de har fuldendt deres straf, og skal ud og `fungere` i samfundet, har en større chance for succes og dermed mindsker risikoen for at de begår ny kriminalitet – man må så spørge sig om det hjælper..
Med henblik på de mange gengangere i landets fængsler, tyder det ikke på at kriminalforsorgens principprogram nr. 2 virker efter hensigten.

Fakta:
· Mere end 1/3 af de kriminelle begår kriminalitet igen og igen (tilbagefald)
· Godt hver tiende indsatte har aldrig færdiggjort niende eller tiende klasse*
· Kun ganske få procent af de indsatte tror på, at de nok skal klare at gennemføre en uddannelse.

· Knap 40 % af de indsatte tager ikke uddannelse fordi, de ikke har fået information om uddannelsesmulighederne

· Knap 40% af de indsatte, tager ikke uddannelse, fordi der ikke er tilbud, der passer dem

· Knap 60 % af de indsatte har ringe tillid til, at de kan gennemføre uddannelse med godt resultat

· Det koster næsten 2.000 kroner om dagen at have en langtidsfange siddende i de danske fængsler***

· I fængslerne er der en markant overrepræsentation blandt de indsatte, som har en eller flere sociale risikofaktorer; herunder er manglen på uddannelse den næststørste risikofaktor.***

· I Den Canadiske Kriminalforsorg lykkedes det i 1990'erne danskeren Ole Ingstrup at nedbringe andelen af indsatte, der faldt tilbage i kriminalitet til mindre end halvdelen af, hvad det tidligere havde været

· Hovedparten af indsatte gennemgår ingen selverkendelse omkring deres kriminalitet, fx ingen selverkendelse omkring det uetiske i deres adfærd.

Kilde: http://www.indsigt.org/Kate%20Maria%20Vinther/indsigt.org/htlm/detlaerendefaengsel.html


Afmagt, resocialisering, identitet, afsavn… hvordan ser fangerne på disse begreb?
Nedenstående er en artikel (år 2000)skrevet af en indsat i Vridsløselille Statsfængsel, en meget beskrivende tekst om livet indenfor murene.

En survival guide til fanger

0.1 Ideen med teksten
Denne tekst er først og fremmest skrevet til fanger, og andre der beskæftiger sig kritisk med fængsler og fangers problemer. Fangers erfaringer med fængselsliv går alt for let tabt. De bliver sjældent fastholdt og hvis de gør det, er det for det meste, en tilfældig og ofte uden nærmere analyse mundtligt videregivelse fra fange til fange. Erfaringer opnået i et fængsel bruges sjældent andre steder, fordi forbindelsen mellem de forskellige fængslers fanger naturligvis er dårlig. Ideen med det her, er at råde bod på denne situation. Visionen at opsamle og fastholde fangers viden og erfaringer med at leve og yde modstand i fængsler, så andre fanger kan drage nytte af dem. Denne følgende tekst er du således velkommen til at, rette i og tilføje i, så den passer til dit særlige formål og sted. Teksten mangler i øjeblikket f.eks. noget om kvindelige fangers forhold eller udenlandske fangers forhold, eller fanger som har psykiske problemer, eller politiske fanger situation og mange andre ting. Teksten er skrevet på baggrund af forhold og erfaringer fra Vridsløselille Statsfængsel, som er et lukket fængsel for mænd i udkanten af København, i 1990´erne. Den dækker således ikke forholdene i “åbne” fængsler eller i sikringsanstalter, eller forhold i andre lande og andre perioder. Men det kan komme til, hvis du vil bidrage til teksten med din viden og erfaring. Denne tekst er således en “åben” tekst. Jeg håber den med tiden kan blive en kollektiv tekst. En tekst der kan forandres og forbedres med mange menneskers erfaringer og viden. Jeg håber den vil komme i forskellige tilpassede udgaver i forskellige fængsler. En sådan tekst skal spredes mest mulig specielt til fanger - nuværende og kommende, og til mennesker som arbejder med fangers kampe. Hjælp til med det. Jeg ville være glad hvis nogen kunne oversætte den til andre sprog, men henblik på udbredelse til fanger, der ikke læser dansk. Min håb er at teksten kan være med til at skabe et netværk mellem fanger i forskellige fængsler og grupper ude i samfundet, der arbejder med fangers problemer og kampe. En sådan tekst har ikke noget forfatternavn. En sådan tekst har ikke copyright.

Kilde: http://projektantifa.dk/baggrund/repression/article/en-survival-guide-til-fanger

Voldelige piger på film!

En lørdag aften, jeg havde lovet mine piger som er henholdsvis 11 og 14 år, at vi skulle hygge os med en god film – valget faldt på en film som den ældste datter havde fået anbefalet fra en af sine venner – filmen hed Kick ass – allerede der burde jeg have sat spørgsmålstegn omkring indholdet af denne film, men vi satte os og begyndte at se den.

Den handler om en dreng som, gerne vil være en superhelt – i filmen en der også en pige (11 år) som bor alene sammen med sin far – hendes mor blev skudt da hun lige var født, hendes far er besat af at få hævn over moderens død – han optræner sin datter til at kunne bruge forskellige våben, en af måderne han træner hende på er at, udstyre hende med en skudsikker vest hvorpå han skyder hende, formålet med dette er at vænne hende til smerten.. man følger hende i filmen hvor hun påtager sig at kæmpe med voksne mænd. Dette indebærer brug af knive - automatiske håndvåben, man ser hvordan hun slår den ene efter den anden ihjel – og meget er ikke overladt til fantasien… Skræmmende..

Hvis man som barn/ung får denne vinkel på en piges identitet, er der vel ikke så meget at sige til, at der er en stigende andel af voldelige piger - voldelige piger får gennem denne slags film en heltestatus, som dermed retfærdiggør pigernes voldelige tendenser.
Jeg havde en lang snak med pigerne efter filmen, og vi blev enige om at jeg vælger film næste gang vi skal ha ve filmaften – behøver jeg sige, at den kommer til at stå på far til 4 film :)

Jeg mener dog at man som forældre har en forpligtelse til at følge med i hvad det er for en slags film, ens børn ser, jeg er derfor glad for at vi fik set den sammen, så vi kunne snakke om den bagefter…..

Berit Ås - herskerteknikker Berit Ås, en norsk socialpsykolog og kvinderforsker, med fokus på kvindekultur, har en teori som hun kalder de fem herskerteknikker: 1. Usynliggørelse foregår, når kvinder bliver glemt, forbigået eller overset. Usynliggørelsen fratager kvinder deres identitet eller minder dem om, at de er uvigtige eller betydningsløse. 2. Latterliggørelse foregår, når kvinders indsats bliver hånet, leet af, eller når de sammenlignes med dyr. f.eks. høns. Som når kvinder siges at være specielt følelsesfulde, eller at de er seksuelle væsener, eller når kvinder bliver afvist som kolde og kyniske. Alt sammen betegnelser, som ikke sættes på mænds reaktioner. 3. Tilbageholdelse af information foregår, når man som en selvfølge vender sig til andre mænd, og kvinder ikke får information om vigtige sager på arbejdspladsen eller i det politiske liv. Selv kvinders indsats i hjemmet og med husarbejdet forties. 4. Dobbeltafstraffelse foregår, når det er galt både det, kvinder gør og det, de ikke gør. Den teknik tages i brug mod dem, man har fordomme imod. F.eks. når aktive kvinder beskyldes for at være årsag til skilsmisser og vanrøgt af deres børn og samtidig beskyldes for ikke at være tilstrækkeligt aktive i politik. Damm it if you do, and damm it if you don’t. 5. Påføring af skyld og skam sker gennem latterliggørelse og dobbeltafstraffelse. Det foregår, når kvinder får at vide, at de ikke er tilstrækkeligt gode, selv om anledningen kan være: 1) at de tænker og handler anderledes og på en anden måde end mænd. 2) at de ikke har kunnet skaffe sig adgang til information som mændene behersker kilde:http://www.aktivist.nu/spip.php?article15 Man kan spørge sig selv om disse fem herskerteknikker, stadig er aktuelt i det senmoderne samfund. Berit Ås, afholdte et foredrag omkring kvinder, der har tænkt, et foredrag som jeg varmt kan anbefale at bruge lidt tid på at læse - som giver læseren stof til eftertanke, linket til dette foredrag er følgende: http://translate.google.dk/translate?hl=da&sl=no&u=http://www.hersketeknikker.no/&ei=PrKqTcWSMtHysgaqnMmPCA&sa=X&oi=translate&ct=result&resnum=6&ved=0CEQQ7gEwBTgK&prev=/search%3Fq%3DBerit%2B%25C3%2585s%26start%3D10%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D1276%26bih%3D503%26rlz%3D1R2SUNC_daDK395%26prmd%3Divnso

At blive fængselsbetjent.

Hvad kræves der?

For at blive ansat skal du:

• være mindst 21 år gammel
•  være lovlydig – det vil sige respektere og overholde gældende love og regler (Der kontrolleres naturligvis i Kriminalregisteret for væsentlige lovbrud )
• være i almindelig fysisk form og have et godt helbred
• Have studiekompetence, der kan være opnået på en af følgende måder:
•  Erhvervsuddannelse, hvor fagene dansk, samfundsfag og engelsk indgår eller
• Anden sammenlignelig uddannelse eller
• Dansk niveau C, samfundsfag niveau C, engelsk niveau C samt et valgfag på C niveau og mindst 3 års erhvervserfaring eller
• Handelsskolernes Grunduddannelse (HG 2) og mindst tre års erhvervserfaring eller
• Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX eller HTX) eller
• Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) eller
• Realkompetencebevis fra VUC med opfyldelse af ovenstående punkts faglige mål.

Herudover vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har relevante personlige erfaringer og kvalifikationer såsom højskoleophold, frivilligt arbejde i eksempelvis humanitære og sociale organisationer, udenlandsrejser etc.

Kriminalforsorgen anser mangfoldighed som en styrke. Derfor ønsker de både mænd og kvinder med dansk og anden kulturel og etnisk baggrund som ansøgere.

Kvalifikationer:

Der vil i løbet af ansættelsesforløbet blive fokuseret på en række faglige og personlige kvalifikationer.

Der vil blive lagt vægt på, at man:

• har en fordomsfri og medmenneskelig indstilling overfor andre mennesker.
• kommunikerer på en klar og respektfuld måde.
• har lyst og overskud til at bruge sig selv og sin viden.
• gerne vil videreudvikle sine færdigheder i takt med udviklingen i samfundet.
• er moden og har en vis livserfaring, så man er i stand til at råde, vejlede og støtte andre.
• er tålmodig og ansvarsbevidst i sin omgang med andre mennesker.
•  udstråler naturlig, personlig myndighed, når man træffer beslutninger.
• er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer, også under andres ledelse.
• har viljen og evnen til aktivt og engageret at indgå i et konstruktivt, tværfagligt samarbejde.

Fysisk test:

Formålet med den fysiske test er at teste koordinationsevnen, kondition og styrke, blandt andet for at vurdere om man kan gennemføre uddannelsen i konflikthåndtering og idræt. Testen varer cirka to timer, og man vil blive vejledt igennem hele forløbet af to testledere. Hvis man er i tvivl om, man kan bestå den fysiske test, råder vi til at afprøve din fysiske formåen inden man deltager i testen.

Testen starter med et 15 minutters opvarmningsprogram, der efterfølges af en løbetest. Løbetesten er en intervaltest, hvor man løber i korte intervaller med et stigende tempo. Det betyder, at man skal kunne løbe i længere tid, end når man løber almindeligt, for at kunne bestå løbedelen. Kvinder skal løbe i 6½ minut og mænd i 9½ minut. Testen sluttes af med en række prøver i almen styrke: Armstrækninger, mavebøjninger, rygbøjninger og englehop.

Interview:

Efter man har bestået fysisk test, vil man blive indkaldt til et interview, som vil hjælpe med at få et billed af de faglige og personlige kvalifikationer man besidder.

Man vil modtage en mail med en invitation til et interview med en rekrutteringsmedarbejder samt et link til 3 online tests. Disse tre tests omfatter en omtanketest, motivationsanalyse, samt en personlighedstest.

Disse 3 tests skal man udfylde inden interviewet. Testen kan tages hjemmefra på egen pc.

Til interviewet vil vi tage en snak omkring dig og dine kompetencer ved hjælp af svarene fra de tests, som du har udfyldt. På baggrund af denne samtale vil vi vurdere, om vi skal anbefale dig til ansættelse som fængselsbetjent.

Det skal dog understreges, at det er det enkelte fængsel, som har ansættelseskompetencen. Derfor kan man ikke garanteres ansættelse, selvom man er blevet anbefalet til jobbet som fængselsbetjent på prøve.

IKV - Individuel kompetencevurdering.

VUC tilbyder individuel vurdering af dine realkompetencer

IKV tilbydes i fag på avu (= 9./10. kl.) og hf/stx, f.eks. dansk, samfundsfag, fremmedsprog og matematik.

Hvad er realkompetencer?
"Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet".

Realkompetencer kan fx opnås:

• i arbejdslivet, i fritiden og gennem privat uddannelse.
• gennem højskoleophold og aftenskolekurser.
• gennem deltagelse i foreningslivet, f.eks. som idrætsleder.
• som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation.
• gennem udlandsophold, f. eks. sprogtilegnelse

Hvordan foregår det?

En vurdering af dine realkompetencer foretages altid med udgangspunkt i målene for de konkrete fag VUC og efter en udarbejdet vurderingsplan.

Du har selv ansvar for at bidrage med at dokumentere dine kompetencer (f.eks. i form af kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister over tillidshverv, foreningsarbejde).

Når VUC har foretaget vurderingen i forhold til målene i et givet fag, får du en tilbagemelding.

Herefter kan der udstedes bevis for den anerkendte kompetence.

I et vurderingsforløb vil der indgå bl.a. individuelle/kollektive samtaler og interviews, skriftlige opgaver og test (kan være it-baseret), mundtlige opgaver og praktiske øvelser og opgaver.
http://www.blivfaengselsbetjent.info/hvad-kraeves.aspx

Fængselspersonale og kvinder i fængsel!

Kvinders behov i de danske fængsler, bliver overset, personalet i de danske fængsler har ingen uddannelse i hvordan de skal håndtere og imødekomme de specielle behov, som en kvindelig indsat har. Det at tage sig af kvindelige indsatte, indgår ikke i udddannelsen til fængselsbetjent, der er heller ikke mulighed for at efteruddanne sig med henblik på specielt kvindelige indsatte – det kan bevirke at personalet ikke har blik for hvordan de skal tilgodese kvindernes behov. Da antallet af kvinder i fængsel er minimal, er der ikke mange af de uddannede betjente, som kommer i berøring med denne gruppe af indsatte, ifølge Finn Bolander , uddannelsesleder på kriminalforsorgens uddannelsescenter bliver denne specielle fokus på kvindelige indsatte kun relevant for 2 ud af 25 elever, han fortsætter med at udtale at, kurser om denne gruppe indsatte, er en opgave for de fængsler som reelt har en kvindeafdeling. Han anerkender dog, at arbejdet med kvindelige indsatte adskiller sig fra arbejdet med de mandlige indsatte. Det er vigtig at personalet ved hvad der kendetegner kvindelige indsatte, og har et vist indblik i deres forhistorie, som i højere grad end mandlige indsatte har været udsat for seksuel vold, afhængige af narkotika, mange af kvinderne har derudover børn, som er sendt i familiepleje i forbindelse med at kvinden har modtaget en fængselsdom – kvinderne har brug for hjælp fra fængslets side til opretholde kontakten med deres børn. Ifølge de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, bør personalet have en særlig uddannelse, i forhold til arbejdet med kvinderne – det skal lige understreges, at der kun er tale om anbefalinger. Kilde: http://avisen.dk/faengsler-kan-ikke-haandtere-kvinder_90319.aspx Simm, 5 april 2011 ----------------------------------------------

Stigmatisering og Marginalisering.

Her er en kort forklaring på de to begreber stigmatisering og marginalisering.

Stigmatisering:

Stigmatisering er et begreb der anvendes, når der beskrives en social afvigelse. Den udspringer af en interaktion mellem mennesker og indebærer, at de der opleves som afvigende, ses som moralsk mindreværdige. Afvigelsen her ses ikke som en kvalitet af personens handlinger, men mere som en konsekvens af at nogen ”stempler” personen som generelt afvigende. Denne ”stempling” er med til at fastholde personen i den afvigende adfærd, som indebærer en forventning om en fortsat afvigende adfærd. Dette kan skabe en ”selvopfyldende profeti” og kan i yderste konsekvens medføre en identitetsændring hos den ”stemplede”.

Kort sagt, det er en situation omkring en person, der på grund af afvigelse ikke accepteres af samfundet.

Marginalisering:

Marginalisering er en samfundsudvikling, hvor stigende dele af befolkningen er ved, at miste tilhørsforholdet til de sociale grupper, de er tilknyttet. Marginalisering afspejler som begreb en udstødelse og en bevægelsesretning, væk fra samfundets ”midte”, og ud mod randen eller udkanten af samfundet. Begrebet kobles ofte til arbejdsløshed, manglende socialt netværk, sindslidelse, misbrug, etnisk og kulturelt ”anderledeshed”(afvigelse), kriminalitet, hjemløshed mm. Jo flere af disse ting der karakteriserer en persons position, des mere marginaliseret.

De to begreber, stigmatisering og marginalisering, ligner meget hinanden.

Kvindens rolle i og uden for ægteskab(med børn).

Kvindefrigørelse:

Al kamp for kvindekamp forudsætter en erkendelse af at kvinder er undertrykte.  Det blev erkendt på ny i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne, da den nye kvindebevægelse voksede frem i Vesteuropa og USA.

For den socialistiske bevægelse og arbejderkvindebevægelsen har det centrale været kampen for lønarbejde og lønarbejdets betingelser. Marxister i det 19. århundrede stod fast på at kvinder skulle have ret til lønarbejde, og de betragtede udvidelsen af lønarbejdet for kvinderne som en naturlig udvikling. Udviklingen var på lang sigt frigørende, selvom betingelserne for arbejderkvinderne var elendige.

Lønarbejdets betydning for kvindefrigørelsen ligger i, at det giver kvinderne mulighed for økonomisk selvstændighed samtidig med at arbejdsfeltet udvides. Men kvindernes ”traditionelle” arbejdsfelt(ansvaret for familien) indskrænkes ikke eller bortfalder, betyder det at lønarbejdet bliver dobbeltarbejde for gifte kvinder. Dvs. mange af lønarbejdets frigørende muligheder udebliver. Dobbeltarbejdet hindrer kvinderne i at deltage i den faglige kamp, indtægten bliver for mange ikke stor nok til selvforsørgelse eller forsørgelse af børn, den kønsmæssige arbejdsdeling i familien består, og mænds magt over kvinder mindskes kun i ringe grad.

Hverken den socialistiske eller den borgerlige kvindebevægelse gik aktivt ind for at trække mændene ind i hus- eller omsorgsarbejdet. Dette skulle fortsat være kvindearbejde. Uafhængigheden gik på, om det skulle udføres i privat eller i offentlig regi. Omsorgen for børnene var kvinders ansvarsområde.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1508

Kønsroller:

Sociale normer og roller

Kønsrollebegrebet sætter fingeren på det faktum, at der eksisterer et socialt pres på kvinder og mænd, der dirigerer dem i retning af bestemte og forskellige arbejdsopgaver, bestemte magtforhold og bestemte personlige egenskaber, bestemte opfattelser af sig selv og verden. Man kan tale om et socialt pres i retning af kønsspecifik eller kønsforskellig adfærd og væremåde. 

En sådan beskrivelse kan forkortes endnu mere ved at sige, at køn er et kendetegn, som ofte fremkalder stabile, ordnede og sanktionsbærende forventninger om en persons adfærd. En kvinde forventes overvejende at ikke være særlig aggressiv eller ærgerrig, men derimod passiv i mange sammenhænge, trøstende og opmuntrende, pæn og tilpasset osv. En dreng eller mand forventes at have initiativ og være stærk og aktiv i mange situationer. Kvinder forventes ikke at have samfundsmæssig magt og indflydelse, men at holde sig beskedent i baggrunden i sådanne sammenhænge.

Norm og adfærd:

Kønsrolleadfærd er betegnelsen for den adfærd, der består i at opfylde de forventninger, som rollen består af, f.eks. når en mand lader en kvinde gå først gennem en dør, eller når en kvinde hellere vil arbejde hjemme for sin familie end være ude i den samfundsmæssige produktion.

Undersøgelser af såkaldte kønsrollekonflikter har både vist, hvordan kravene til den herskende kvinderolle (eller manderolle) kan være svære at opfylde og dermed give indre pres og skyldfølelse, og hvordan kønsrollen kan komme i konflikt med andre roller, som et individ har, ønsker at have eller pålægges af omgivelserne.

http://www.leksikon.org/art.php?n=1364

”Uægte børn”

I de danske landskabslove* var uægte børn, de børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen eller som senere blev det, og som ikke var ”lyst i kuld”* af faderen. Men dette begreb blev i år 1900 afløst af ”børn uden for ægteskab.

Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens slægt, og havde ingen ret i forhold til faderens navn eller arven efter denne. I 1800-tallet udgjorde de uægte børn 20 % af alle børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab.

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Familieret/u%C3%A6gte_b%C3%B8rn

* Landskabslov er de love, der blev nedskrevet i middelalderen, og som gjaldt i de enkelte retsområder i de nordiske lande. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/landskabslove

* Kuldlysning er ting lysning af et dokument, hvori faderen til et uægte barn lyser for barnet. Således at barnet med visse lovbestemte begrænsninger anses for at ægte barn i forhold til faderen og hans slægt. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/kuldlysning

Enlige mødre:

Fra 1999 til 2004 er antallet af enlige mødre steget med 10 %. I samme periode er antallet af børn i familier med enlige mødre steget med 14 %. Der findes i 2004 i Danmark 115.000 familier, som består af en enlig kvinde med gennemsnitlig 1,57 hjemmeboende børn.

Enlige forsørgere, der som oftest er kvinder, har en markant højere sandsynlighed for at være fattige, end par med børn. Disse mødre adskiller sig fra kvinder i andre familietyper ved ofte at have et relativt lavt uddannelsesniveau. En tredjedel har kun grundskole, mens dette kun er tilfældet for 10 % af kvinder i parfamilier. Kun 5 % af enlige mødre har en videregående uddannelse, hvor det gælder for 15 % af kvinder i parfamilier. Det er endda sådan at enlige mødre med mere end 2 børn har det laveste uddannelsesniveau af alle kvinder i Danmark.

Blandt enlige mødre er beskæftigelsesgraden også mindre, end den er blandt andre kvinder i Danmark. 66 % af de enlige mødre er i beskæftigelse, mens dette gælder 90 % af kvinderne i parfamilier.

Næsten 20 % af enlige mødre modtager kontanthjælp. I løbet af et år modtager halvdelen af alle enlige mødre en social ydelse.

”Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv” Carsten Schou og Carsten Pedersen. Akademisk forlag.  2010.

_____________________________________________

Tanker om problemformulering

”Hvilke brudlinier skaber den kontekstuelle kulturopfattelse i det senmoderne samfund over for de fængslede kvinder og på hvilken måde har det indflydelse på kvindernes egen identitet?”

Inden for den kontekstuelle kulturopfattelse taler man om, at grænser mellem forskellige sociokulturelt definerede grupper er socialt konstruerede.
Der er mange sociale lag i vores samfund (minerva modellen) og hvert lag har sin egen kultur. Fx er der stor forskel på rig og fattig – land og by – indvandrer og dansker. Og det er i grænsefladen mellem grupperne at etnicitet skabes. Etnicitet er således en relation mellem grupper, ikke en egenskab ved en gruppe. Kultur og etnicitet er ikke uforanderlige og homogene størrelser, men erfaringsrum, hvor mennesker skaber og tolker og ændrer deres kultur og etnicitet. (s. 129)

Begrebet sociokulturelt fører til andre begreber som; holdninger, adfærd og værdier i samfundet og individet – køn, alder, uddannelse osv. Socio- alene kan henvise til personers forhold til samfundet. 

Med hjælp fra http://www.denstoredanske.dk/ kan etnicitet yderligere uddybes:                                                                                                                                  Etnicitet, (afledt af gr. ethnikos 'vedr. folk', af ethnos 'folk'), begreb, der siden 1960'erne har vundet indpas i samfundsvidenskaberne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper. Som betegnelse for politisk og kulturelt definerede grupper uden egen stat har etnicitet stort set afløst begrebet stammetilhørsforhold.

Inden for samfundsvidenskaberne er etnicitet kulturelt og socialt defineret som et forhold, der afhænger af selvidentifikation, accept i den etniske gruppe og af et internt kommunikationsfællesskab, som udfolder, anerkender og befæster den pågældende etnicitet. Etnicitet kan ikke defineres objektivt, men betegner et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturelt og undertiden sprogligt defineret identitet.

Etnicitet har paralleller til nationalitet, hvilket formentlig er en del af forklaringen på begrebets popularitet. Undertiden bruges betegnelsen med tydelig henvisning til biologisk afstamning (race), således fx om danske statsborgere af ikke-europæisk afstamning, uanset disses kulturelle selvidentifikation.

                                           

Simm, 23.03.2011

Billedet af kvinden som den blide og lovlydige borger får stadig trangere kår, i takt med at der figurerer flere kvinder i kriminalforsorgens statistikker. Spørgsmålet er imidlertid, om kvinderne også får straf som forskyldt

Mange ting tyder på at vi som danskere skal vænne os til tanken om at kvinder også kan være kolde og kyniske, og begå kriminalitet, som førhen var en mandedomineret arena, et fænomen, som nogle psykologer og kriminologer kalder, ligestillingens skyggeside.

Der er i dag, de samme forventninger til piger som til mænd, med hensyn til succes og karriere – pigerne/kvinderne som har svært ved at imødekomme disse stigende krav, tyer til kriminalitet for på den måde at opnå en form for respekt og status.

Der er dog stadig forskel på typen af kriminalitet som begås af henholdsvis mænd og kvinder – kvindelige mordere hører til de mere sjældne overskrifter i aviserne, når kvinder begår drab, er det ikke fremmede, men deres egne, det kunne være en kvinde, som gennem mange år har oplevet hustruvold, og som på et tidspunkt får nok og ikke kan se anden udvej end at slå manden ihjel, man har også hørt om drab begået, på grund af jalousi – her kan nævnes den kvindelige læge, Elisabeth Wæver, som i 1995 satte ild til sin eks elskers hus, hvor hans hustru og 2 børn brændte inde.

Ved årtusindeskiftet dukkede der et nyt begreb op, som fyldte forsiderne på landets aviser, de vilde piger - mange blev overrasket over volden og råheden som blev kendetegnende for disse piger, socialministeriets udviklings – og forskningscenter vurderede i 2004, at 2 ud af 3 kommuner havde problemer med den nye pigetype.

Der er ingen tegn på at denne udvikling vil vende sig, de vilde piger er kommet for at blive, og der er derfor brug for at tænke præventivt arbejde med disse piger.

Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305913:Liv---Sjael--Den-kriminelle-kvinde?all=1

Voldelige piger fordømmes dobbelt

(Nette mandag d.21. marts 2011)

Pigerne fordømmes ikke kun for den vold, de begår, men også fordi de bryder med traditionelle kønsmønstre. Der er ikke mange voldelige piger og bliver derfor lettere marginaliseret, de bryder samtidig med normsystemet i dobbelt forstand, fordi de ikke bare er voldelige, men også er voldelige piger og dermed bliver de lettere stigmatiseret. Livet bliver dermed ekstra svært for de piger, der falder uden for kategorien af stille og pæne piger der opfører sig ordentligt.

Ungdomspsykolog, Ida Koch udtaler: ”Det, der kendetegner disse piger er, at de er sårbare og skadede sjæle under deres hårde ydre. Det er piger der har været udsat for voldsomt omsorgssvigt. Og selvom de med deres aggressive adfærd i første omgang kan synes stærke og seje, så har de i virkeligheden meget lidt tiltro til sig selv. De føler sig chanceløse i et samfund, hvor de falder helt udenfor, både fordi de slår og fordi de ikke opfører sig som piger. For rigtige piger tæsker jo ikke løs på hinanden, går amok eller brænder andre piger med glødende cigaretter.”

I 1990 var der 55 domfældelser over piger i 15 til 19 års alderen. I 2005 var det tal steget til 313

Hvis vi skal nå disse piger, må vi skabe nogle rammer for en socialpædagogiske indsats, der kan vise pigerne, at de rent faktisk har chancer i samfundet. At de ikke behøver at bruge vold for at få den respekt og anerkendelse, som de i virkeligheden længes efter.

Der er mange årsager til denne ændrede adfærd hos pigerne. En af dem kommer fra Annika Snare, kriminolog ved Københavns Universitet, der udtaler: ”Pigernes voldsomme adfærd kan skyldes, at kønnene nærmer sig hinanden, fordi forældre og samfund i stigende grad behandler dem ens og stiller de samme forventninger.”

www.dst.dk

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305934

Ligestilling - lige for loven

(Nette tirsdag 22. marts 2011)

For 50 år siden var kriminalitet noget, kvinder lod mændene om. Det gør de ikke længere. Antallet af kvinder i fængslerne er mere end fordoblet i løbet af de seneste år. Den stigende kriminalitet skyldes ikke en ny kvindetype, men en ændring af kvindernes situation, hvor bl.a. ligestillingen har givet kvinderne flere muligheder – også for at dumme sig

For selvom kvinderne er begyndt at markere sig på de mandsdominerede arenaer og forsat er stærkt underrepræsenteret i kriminalforsorgens statistikker, så har de seneste 20 år budt på markante forandringer. Antallet af kvinder, der bliver dømt for kriminalitet, er næsten fordoblet siden 1990, hvor godt 19.000 kvinder fik en dom. Det tal var i 2007 steget til næsten 37.000, hvilket svarer til en stigning på 93 procent – altså næsten en fordobling.

Stigningen for mænd, der bryder loven, er langt mindre i den samme periode. I 2007 blev 137.000 mænd dømt mod 125.000 mænd i 1990. Det svarer til en stigning på 10%, hvilket betyder at den relative stigning for kvinder er godt ni gange større.

I dag har man i højere grad samme forventninger til kvinder som til mænd. De skal fx kunne forsørge sig selv, og det gør dem lige så sårbare som mænd over for rygning, alkohol og stress, men også over for risikoen for at ende i en kriminel løbebane, hvis økonomien ikke slår til. Især berigelseskriminalitet er blevet større, det handler om at skaffe penge og for rigtig mange at skaffe sig penge til narkotika. Mere end halvdelen af de kvinder der fængsles i dag, har et stofmisbrug. Til sammenligning er det kun omkring 1/3 af mændene. Mændene fører så til gengæld i statistikken når det gælder den grove vold og mord.

www.dst.dk http://www.bt.dk/digital

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305906

Kvindelige indsatte er udsatte i de blandede fængsler

(Nette - torsdag d. 17.marts 2011)
Flere kvinder er jaget i de blandede fængsler, hvor mænd og kvinder afsoner sammen.
Det viser den hidtil største undersøgelse på området, der er lavet for Kriminalforsorgen.
Mange af kvinderne føler sig for eksempel nødsaget til at indgå i forhold af frygt for at blive chikaneret af de mandlige fanger, fortæller forsker Charlotte Mathiassen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som står bag undersøgelsen:
- Flere kvinder føler sig nødsaget til at beskytte sig. Hvis de gerne vil undgå at blive tilråbt, og hvis de gerne vil undgå at få tilbud - så skal de have en kæreste, siger hun til P3 Nyheder.

Ingen udvej
Anstalten ved Herstedvester er et af de fængsler, hvor man nikker genkendende til kvindejagten. Her sidder 10 kvinder og 140 mænd og afsoner deres straffe. Og der er kun en måde for kvinderne at få ro på, indrømmer en af de mandlige fanger, Marcus:
- Altså de er jo eftertragtede. Men når kvinderne har en partner, så lader de andre mandlige indsatte den pågældene kvinde være i fred, fortæller han.
Og jagten tærer hårdt på kvinderne, fortæller Charlotte Mathiassen:
- De lever et stresset liv, hvor de føler sig jagtet i stedet for, at de kunne bruge deres energi på rehabiliterende indsatser.

Forhold skal forbedres
Hos direktoratet for Kriminalforsorgen tager man undersøgelsens konklusioner alvorligt:
- Det er selvfølgelig noget, vi må følger op på her og nu, fortæller kontorchef hos direktoratet Ina Eliassen til P3Nyheder. Derfor bliver der nu nedsat en arbejdsgruppe:
- Den skal meget hurtigt forholde sig til de anbefalinger og problemer, der peges på i rapporten. Og så skal de meget hurtigt komme med en indstilling til, hvad vi skal gøre, siger hun.  http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2011/03/14/072132.htm

Kriminalitet set fra et samfundsøkonomisk synspunkt

(Nette - onsdag d.16.marts 2011)

Iflg. Torben Tranæs, forskningschef i bl.a. omkostninger i kriminalitet, falder der pr år 75.000 domme for store eller små forbrydelser i Danmark. Det er dyrt og blevet en belastning for både skatteydere og samfund.

I 2010 kostede det samfundet 9 milliarder kr i direkte udgifter til politi, anklagemyndighed, domstole, fængsler og erstatninger til ofre. Det er ½ mia. mere end i 2005. De stigende udgifter skyldes at straffene er blevet hårdere og der er kommet flere i fængsel.

Èn fængslet koster samfundet 2.713,00 Kr pr døgn (Herstedvester)

------------------”----------------- 1.900,00 Kr pr døgn (Horsens)

------------------”----------------- 81.300,00 Kr pr måned (beregnede på landsgennemsnit)

Dertil lægges afleder omkostninger: De fleste kriminelle er på overførselsindkomster.

Fx er 57% i Rocker og bande miljøet på kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension.

Et offer for vold koster ca. 61.000 Kr om året, de kræver ofte dyre og langvarige behandlinger på sygehuset og krisecentre – alene vold mod kvinder koster ½ mia. Voldsofre har flere sygedage, alene for de offentlige ansatte koster det ¼ mia., men også private virksomheder taber store penge. Butikstyverier er stigende og kostede i 2010 butiksejere ca. 3 mia., forsikringsselskaberne udbetalte i 2009 næsten 3. mia. i erstatning til ofre for bl.a. hærværk og tyveri.

Frygten for kriminalitet har fået private og virksomheder til at sikre sig bedre med alarmer, overvågningskameraer og vagtværn. I alt betalte danskerne i 2010 omkring 8 mia. til sikkerhedsbranchen.

”Tilbagefald”

27% af alle landets indsatte vender tilbage til fængslet blot 2 år efter de er løsladt. I de lukkede fængsler får ½ af dem en ny fængselsstraf inden for det 1.første år 2 år efter deres løsladelse. Der er heller ikke godt nyt for resten, altså dem der holder sig på måtten. En undersøgelse fra Rockwoll Fonden viser at 35% af dem der kommer i fængsel, modtager sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Men 5 år efter de har forladt fængslet er det steget til 40-50%.

Er der noget initiativ til forebyggelse, så de indsatte ikke får tilbagefald?

Mulighed for uddannelse

I Statsfængslet Østjylland, det nyeste og mest sikrede fængsel fra 2006, har i byggefasen forberedt praktiske muligheder for uddannelse i form af værksteder og undervisningslokaler.

Hele meningen med undervisningen er at de indsatte er bedre rustet, når de bliver løsladt så de ikke begår ny kriminalitet. Men blot 1 ud af 5 uddanner sig i de danske fængsler og arrester.

Det paradoksale er at der sidste år blev sparret 60 stillinger i fængslerne. Det har medvirket til at antallet af undervisningstimer i lukkede fængsler samlet er faldet.

Fængselslærer og formand for fængselslærerforeningen Kirsten Grønnebæk udtaler. ”I øjeblikket (marts 2011) er der tilknyttet 5 faste lærere og 2 timelærere til undervisning af 228 indsatte, hvilket er alt for lidt til at dække det store behov og efterspørgsel der er for undervisning. Det er meget bekymrende, at de indsatte p.g.a. manglende beskæftigelse og manglende tilbud om undervisning, kan ligge på sengen det meste af dagen” 

Professor ved Københavns universitet og tilknyttet justitsministeriets forskningsenhed, Flemming Balvig vurderer at en massiv satsning på uddannelse og beskæftigelse i de danske fængsler, vil kunne mindske de indsattes tilbagevenden til kriminalitet, med mellem 25-35% og samtidig skabe færre sociale tilfælde.

Balvig fortsætter. ”På nogen områder er der sket en klar forbedring i forhold til at ændre de kriminelles adfærd. De seneste år er der inviterede millioner af kroner i narko og alkohol behandling samt kurser, hvor de indsatte kan lære at håndtere vrede.

Der er sket en oprustning af behandlingerne i fængslerne i behandlingsmuligheder, men der er sket en langt større oprustning i hele det sikkerhedsmæssige. Så man kan sige at det der først og fremmest kendetegner udviklingen er at man først og fremmest vil have sikkerhed og tryghed. Det er en utrolig kortsigtede og ikke nødvendigvis økonomisk rationelt.” (transkription tv avis)

Justitsminister Lars Barfoed (tiltrådte feb.2010), udtaler i bladet Kriminalforsorgen nr6. december 2010 at han vil sætte udslusning og løsladelse af de fængslede højt på dagsordenen. Han vil forebygge og resocialisere ved at styrke behandling, uddannelse og mentorordninger i en systematiseret udslusning og i et tæt samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet - i det såkaldte KSP- samarbejde.

Barfoed udtaler omkring forebyggelse:

”Vi skal ruste og understøtte de indsatte til et liv uden for den kriminelle løbebane. Det handler eksempelvis om at styrke behandlingsindsatsen i forhold til stofmisbrugere, om at sikre bedre uddannelsestilbud til de indsatte og om at styrke mentorordningerne, hvor ”almindelige” borgere agerer rollemodeller for tidligere straffede”

Endvidere om udslusning:

”Det er helt afgørende, at vi sikrer et godt og koordineret forløb i forbindelse med udslusning fra fængsel til frihed. Derfor har jeg iværksat en samlet undersøgelse af mulighederne for at styrke de resocialiserende indsats i forbindelse med løsladelse, hvor vi kigger på hvordan løsladte sikres en meningsfuld tilværelse efter afsoning med bolig, uddannelse og beskæftigelse.”

Lars Barfoed er på sine ”rundtursbesøg” meget begejstret over det engagement og overskud, han har mødt hos medarbejderne i kriminalforsorgen. ”De gør et stort stykke arbejde for at sikre en individuel indsats over for den enkelte afsoner for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet. Det er inspirerende at se, hvordan medarbejderne tror på en bedre fremtid for de personer, de arbejder med, i stedet for blot at give op over for dem.”

Derfor vil ministeren gerne sikre, at medarbejderne i kriminalforsorgen har de nødvendige redskaber. Så han fremsætter da lige et lovforslag som vil tillade peberspray som magtmiddel og nogle hunde der kan undersøge personer for ulovlige stoffer.

http://www.kriminalforsorgen.dk/Default.aspx?ID=1339

Hvor mange indsatte er stofmisbrugere?                                                                                                 En opgørelse i 2008 viste, at 61 procent af de indsatte havde indtaget rusmidler, umiddelbart før de fik kontakt til Kriminalforsorgen.

I 2003 blev der lavet en større undersøgelse af brugen af rusmidler:

Se rusmiddelundersøgelsen

Hvor man bl.a. kan læse følgende (noget gammel undersøgelse):

10.3.1 Kommentar

Det er en udbredt opfattelse, at stadig flere kvinder begår kriminalitet, men dette afspejler

sig ikke i en stigning fra 1988 til 2001 i andelen af kvinder i kontakt med kriminalforsorgen.

Derimod er gennemsnitsalderen steget kraftigt, især for kvinder. En del af forklaringen

på, at aldersgennemsnittet ikke er steget så kraftigt for mænd som for kvinder, er, at

der er flere (unge) mænd dømt for vold i 2001-materialet sammenlignet med 1988-materialet.

Som nævnt er disse ændringer i alderssammensætningen ikke analyseret nærmere, da

de falder uden for undersøgelsens formål, men en mulig forklaring på det ændrede aldersgennemsnit kunne være, at flere end tidligere fortsætter en kriminel karriere.

Omfanget af alkoholmisbrug blandt kriminalforsorgens klientel (uden færdselslovsovertrædere)

er faldet lidt fra 1988 til 2001, mens omfanget af stofmisbrug er steget, og også

steget mere end alkoholmisbruget er faldet. Totalt set er der således flere rusmiddel misbrugere

nu, end der var i 1988.

Journalføringen, hvad angår alkoholmisbrug, er blevet ringere fra 1988 (hvor den ikke var

for god) til 2001, idet der nu kun i 29 % er oplysninger i sagens akter om, hvorvidt en indsat/

tilsynsklient har eller ikke har et alkoholmisbrug.