Inden for den kontekstuelle kulturopfattelse taler man om, at grænser mellem forskellige sociokulturelt definerede grupper er socialt konstruerede.
Der er mange sociale lag i vores samfund (minerva modellen) og hvert lag har sin egen kultur. Fx er der stor forskel på rig og fattig – land og by – indvandrer og dansker. Og det er i grænsefladen mellem grupperne at etnicitet skabes. Etnicitet er således en relation mellem grupper, ikke en egenskab ved en gruppe. Kultur og etnicitet er ikke uforanderlige og homogene størrelser, men erfaringsrum, hvor mennesker skaber og tolker og ændrer deres kultur og etnicitet. (s. 129)
Begrebet sociokulturelt fører til andre begreber som; holdninger, adfærd og værdier i samfundet og individet – køn, alder, uddannelse osv. Socio- alene kan henvise til personers forhold til samfundet.
Med hjælp fra http://www.denstoredanske.dk/ kan etnicitet yderligere uddybes: Etnicitet, (afledt af gr. ethnikos 'vedr. folk', af ethnos 'folk'), begreb, der siden 1960'erne har vundet indpas i samfundsvidenskaberne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper. Som betegnelse for politisk og kulturelt definerede grupper uden egen stat har etnicitet stort set afløst begrebet stammetilhørsforhold.
Inden for samfundsvidenskaberne er etnicitet kulturelt og socialt defineret som et forhold, der afhænger af selvidentifikation, accept i den etniske gruppe og af et internt kommunikationsfællesskab, som udfolder, anerkender og befæster den pågældende etnicitet. Etnicitet kan ikke defineres objektivt, men betegner et følelsesmæssigt tilhørsforhold til en kulturelt og undertiden sprogligt defineret identitet.
Etnicitet har paralleller til nationalitet, hvilket formentlig er en del af forklaringen på begrebets popularitet. Undertiden bruges betegnelsen med tydelig henvisning til biologisk afstamning (race), således fx om danske statsborgere af ikke-europæisk afstamning, uanset disses kulturelle selvidentifikation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar