Metodeopgaver.

 

Spørgsmål til frygtelig lykkelig

1. Lav søgninger på regionale forhold, hvor data på udkantsdanmark kommer til udtryk, find mindst fem!

Bosætning

Uddannelse

Infrastruktur

Økoniomisk krise

Indkomst? Industri – arbejdspladser – turisme

Faldende børnetal

Lukninger af skoler, foretninger, hospitaler ect.

Fattigdom

2 .Nævne andre film, som frygtelig lykkelig kan/skal sammenlignes med!

Drømmen – Adams æbler – Blinkende lygter – Bænken – kunsten at græde i kor.

3. Hvilken kategori af film vil i benævne frygtelig lykkelig som!

Filmen er i karegorien Westeren drama,med en undertone af sort humor.

4. Nævn eksempler på instituionel og professionel forfald i filmen

Politiet – Ting bliver fejet under tæppet – vi klarer os selv – misbrug af magtposition

Værtshus – Lukker øjnene for hvad der reelt sker på stedet – får penge under bordet ved at

`leje` rum ud til prosttution.

Lægen – bryder tavshedspligt – udskriver falske dødsattester -

Købmanden – Tager loven i egen hånd

Præsten – Spiller kort – gambler om penge.

Frisør – prostituret.

5. Hvilke persontyper findes i Frygtlig lykkelig!

Byens bølle/ voldelige – aggresive( Jørgen)

Byens omsorgssvigtede barn ( Dorthe)

Byens prostituret ( Frisør)

Byens pusher ( Læge)

Byens offer, fremmed, flirtende, hjælpeløs, misbruger ( Ingelise)

Byens gambler ( præst)

Rufferi ( kromutter)

Seksuelt frustret ( Købmand)

Udsendelse på DR1.
Amazonas"

Diskuter de metoder der anvendes i serien.

Rapportøren starter med at være observerende og er ydmyg. Han involverer sig derefter i deres levestil. Han presser ikke på, og forsøger at vinde deres tillid ved at være respektfuld overfor deres levevis. Samtidig med at han har en kognitiv analyserende distance, hvilket blev helt tydeligt i den sidste drømmesyns-aften, hvor hans læring blev at: ”Giv dig helt og fuldt hen, for at blive inkluderet”.

Reflekter over fordele og ulemper ved metoderne og reflekter over hvordan vi kan anvende dem i forhold til vores feltarbejde.

Fordele: Ydmyg og indlevende. Stille åbne spørgsmål. Være nysgerrig på deres kultur.

Ulemper: På trods af det er det svært at kunne indleve sig i deres liv. Vi vil naturligt have en distance.

Hvilke niveauer beskæftiger han sig med – orienterer udsendelsen sig mod? (indlevelse-distance – professionelt nærværende).

Rapportøren beskæftiger sig med indlevelse, da han går ind i deres kultur og lever som de gør. Han har dog en vis kognitiv analyserende distance. Han har igennem hele udsendelsen ikke givet sig helt hen, hvilket er hans læring til sidst i udsendelsen.

PPP – Personlig, Professionel og Privat.

Konklusionen på dette kan være, at man ikke altid kan være professionelt nærværende, Men til tider må gå ind i det private ”rum”, hvis man vil have en fuld forståelse for en anden kultur. Man er nødt til at leve deres liv, og være som dem.

__________________________________________________

           Fokusgruppeøvelse:

         Hvordan oplevedes fokusgruppeinterviewet?

    interviewet mellem moderater, og de to respondanter virkede rodet pga. manglende forberedelse. Moderatoren havde svært ved at styre respondanterne(komme til orde), fordi repondanterne var så engagerede og diskussionslystne indbyrdes.

      Hvordan var diskussionslysten?

     Den var god blandt respondanterne, men personlig og uden faglige begrundelser.

     Kom alle til orde med deres erfaringer om emnet?

     Ja alle kom til orde, og fik udtrykt deres meninger og holdninger.

     Hvilke forbedringer skal i huske til næste gang?

      Moderatoren skal være forberedt. Han skal være fastholdende og samle op på forståelsen af repondanternes svar i forhold til målet og deres faglighed, ved at spørge indtil hensigten med interviewet. Pas på ikke at blive involveret personligt og huske at være neutral.

     Hvordan vurderer i metoden? Er den svær, nem, god, dårlig?

    Metoden kræver øvelse, men er ikke svær at bruge.

   Det vil være en god idé at bruge følgende coaching model: Lukkede fakta spørgsmål. Åbne undersøgende/udforskende spørgsmål. Reflekterende spørgsmål. For til sidst at samle op på forståelsen.

     Det er et stort arbejde med, at transskribere interviewet.

   Evaluering:
      Tirsdag d. 15 marts 2011.
      Kritik punkter:

<! Forberedelse.

<! Information til de udspurgte

<!  Dybdegående spørgsmål

<!  Fokus på emnet/målet.

     Vigtigt til næste fokusgruppeinterview:

     Man forbereder nogle hovedspørgsmål, som har fokus på emnet/målet (som en ledetråd).

     En information til de udspurgte er en god idé, da de så kan være forberedt. Det er også vigtigt at give information om hvad interviewet skal bruges til.

     De dybdegående spørgsmål kan være svære at få frem. Det gælder om at lytte og fange spørgsmålene der, hvor de opstår. Et godt spørgsmål er; hvorfor eller hvordan. Dybdegående spørgsmål er vigtige, for at få argumenterne frem bag meningerne.

     Moderatoren skal få de interviewede til at holde fokus på emnet. I interviewet er det meget tydeligt at H og K bliver personlige, og har svært ved at holde fokus på det egentlige spørgsmål.

________________________________________________ 

      "Lysets Hjerte"Torsdag 3. marts 2011

      Spørgsmål og svar til ”Lysets Hjerte” – Dansk/Grønlandsk film fra 1998.

    

      1) I lyset af Helen Krags bog: ”Magt, mangfoldighed og minoriteter” - kapitel 6 ”Minoritetsidentitet” - hvad er de vigtigste erkendelser ved filmen?

• Hvor svært det er at få en positiv identitetsudvikling, når man både er en etnisk og racemæssig minoritet, der har vanskeligt ved at forstå og tilpasse sig ”det nye” samfunds roller, normer og værdier. De indre og ydre dilemmaer/konflikter der opstår, når man er nødsaget til at vælge et ståsted.  

  " Husk altid glæden og smilet i dit folk”, var det essentielle budskab Berthelsen kom med på sit dødsleje. 

      2) Hvad har filmen og teksten bidraget til ift. jeres feltarbejde?

• Det kræver ekstra stort nærvær, empati og anerkendelse når man skal forsøge at forstå og leve sig ind i et andet menneskes livsverden, der ligger fjernt fra ens eget. 
• Vær varsom med at generaliserer/stigmatiserer målgruppen på baggrund af egne fordomme og mediedækning.

      3) Hvordan kan I mere forstå via begrebet identitet ift. feltarbejde?

           Med afsæt i Helen Krags tekst kan begrebet identitet anskues fra flere vinkler, hvilket også blev synlig i      filmen og som vi vil bringe med ind i feltarbejdet.

•  Begrebet identitet i en generel betydning, - det unikke ved en nation, religion og personen selv.
• Mellem mennesker og samfund – selvforståelse – identifikation og tilhørsforhold
• Positioneringen er kontekstafhængig i sociale praksisser. - Opfattelsen af ens egen identitet stemmer nødvendigvis ikke overens med andres opfattelser.

•  De personlige identitets konsekvenser og dilemmaer det kan have når forestillede identitetsdannelser, ikke lykkedes.
•  De usynlige identitetstræk som følelser, erindringer og oplevelser, der bliver skjult under en facade af at være lykkelig og udholdt i alkoholens tåger.
•  At som Helen skriver: Vi konstruerer vores identitet virkelighed gennem tolkninger og kategoriseringer, fordi vores viden er skabt i verden i helt specifikke sociale, kulturelle og historiske kontekster. (Platon)
•  Konstruktion af identiteten handler om hvordan man konstruerer sig selv, bliver det af andre og hvordan de to spiller sammen – erhvervet gennem erfaring, opdragelse og valg. Man skal nok ikke helt overse den biologiske identitet.
•  Eksistensen er i konstant udfoldelse og identiteten er afhængig af de disponeringer der er mulige, samt dominans og magtforhold i det samfunds norm man lever i.Vi vil være opmærksom på Mackenzies tese, når vi i feltarbejdet udforsker den valgte isolerede minoritets gruppe. Om de i disse nye rammer har fået en ”ny” fælles identitet, ved at have et kommunikationsfællesskab sammen – fælles socialt rum – netværk – fælles sprog. Om der er sket ændringer i den personlige identitet, fra livet før og til nu – samt dens betydning i forhold til det nye fællesskab.