Simm, 23.03.2011
Billedet af kvinden som den blide og lovlydige borger får stadig trangere kår, i takt med at der figurerer flere kvinder i kriminalforsorgens statistikker. Spørgsmålet er imidlertid, om kvinderne også får straf som forskyldt
Mange ting tyder på at vi som danskere skal vænne os til tanken om at kvinder også kan være kolde og kyniske, og begå kriminalitet, som førhen var en mandedomineret arena, et fænomen, som nogle psykologer og kriminologer kalder, ligestillingens skyggeside.
Der er i dag, de samme forventninger til piger som til mænd, med hensyn til succes og karriere – pigerne/kvinderne som har svært ved at imødekomme disse stigende krav, tyer til kriminalitet for på den måde at opnå en form for respekt og status.
Der er dog stadig forskel på typen af kriminalitet som begås af henholdsvis mænd og kvinder – kvindelige mordere hører til de mere sjældne overskrifter i aviserne, når kvinder begår drab, er det ikke fremmede, men deres egne, det kunne være en kvinde, som gennem mange år har oplevet hustruvold, og som på et tidspunkt får nok og ikke kan se anden udvej end at slå manden ihjel, man har også hørt om drab begået, på grund af jalousi – her kan nævnes den kvindelige læge, Elisabeth Wæver, som i 1995 satte ild til sin eks elskers hus, hvor hans hustru og 2 børn brændte inde.
Ved årtusindeskiftet dukkede der et nyt begreb op, som fyldte forsiderne på landets aviser, de vilde piger - mange blev overrasket over volden og råheden som blev kendetegnende for disse piger, socialministeriets udviklings – og forskningscenter vurderede i 2004, at 2 ud af 3 kommuner havde problemer med den nye pigetype.
Der er ingen tegn på at denne udvikling vil vende sig, de vilde piger er kommet for at blive, og der er derfor brug for at tænke præventivt arbejde med disse piger.
Kilde: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/305913:Liv---Sjael--Den-kriminelle-kvinde?all=1
Ingen kommentarer:
Send en kommentar