Kvindefrigørelse:
Al kamp for kvindekamp forudsætter en erkendelse af at kvinder er undertrykte. Det blev erkendt på ny i slutningen af 1960’erne og i starten af 1970’erne, da den nye kvindebevægelse voksede frem i Vesteuropa og USA.
For den socialistiske bevægelse og arbejderkvindebevægelsen har det centrale været kampen for lønarbejde og lønarbejdets betingelser. Marxister i det 19. århundrede stod fast på at kvinder skulle have ret til lønarbejde, og de betragtede udvidelsen af lønarbejdet for kvinderne som en naturlig udvikling. Udviklingen var på lang sigt frigørende, selvom betingelserne for arbejderkvinderne var elendige.
Lønarbejdets betydning for kvindefrigørelsen ligger i, at det giver kvinderne mulighed for økonomisk selvstændighed samtidig med at arbejdsfeltet udvides. Men kvindernes ”traditionelle” arbejdsfelt(ansvaret for familien) indskrænkes ikke eller bortfalder, betyder det at lønarbejdet bliver dobbeltarbejde for gifte kvinder. Dvs. mange af lønarbejdets frigørende muligheder udebliver. Dobbeltarbejdet hindrer kvinderne i at deltage i den faglige kamp, indtægten bliver for mange ikke stor nok til selvforsørgelse eller forsørgelse af børn, den kønsmæssige arbejdsdeling i familien består, og mænds magt over kvinder mindskes kun i ringe grad.
Hverken den socialistiske eller den borgerlige kvindebevægelse gik aktivt ind for at trække mændene ind i hus- eller omsorgsarbejdet. Dette skulle fortsat være kvindearbejde. Uafhængigheden gik på, om det skulle udføres i privat eller i offentlig regi. Omsorgen for børnene var kvinders ansvarsområde.
Kønsroller:
Sociale normer og roller
Kønsrollebegrebet sætter fingeren på det faktum, at der eksisterer et socialt pres på kvinder og mænd, der dirigerer dem i retning af bestemte og forskellige arbejdsopgaver, bestemte magtforhold og bestemte personlige egenskaber, bestemte opfattelser af sig selv og verden. Man kan tale om et socialt pres i retning af kønsspecifik eller kønsforskellig adfærd og væremåde.
En sådan beskrivelse kan forkortes endnu mere ved at sige, at køn er et kendetegn, som ofte fremkalder stabile, ordnede og sanktionsbærende forventninger om en persons adfærd. En kvinde forventes overvejende at ikke være særlig aggressiv eller ærgerrig, men derimod passiv i mange sammenhænge, trøstende og opmuntrende, pæn og tilpasset osv. En dreng eller mand forventes at have initiativ og være stærk og aktiv i mange situationer. Kvinder forventes ikke at have samfundsmæssig magt og indflydelse, men at holde sig beskedent i baggrunden i sådanne sammenhænge.
Norm og adfærd:
Kønsrolleadfærd er betegnelsen for den adfærd, der består i at opfylde de forventninger, som rollen består af, f.eks. når en mand lader en kvinde gå først gennem en dør, eller når en kvinde hellere vil arbejde hjemme for sin familie end være ude i den samfundsmæssige produktion.
Undersøgelser af såkaldte kønsrollekonflikter har både vist, hvordan kravene til den herskende kvinderolle (eller manderolle) kan være svære at opfylde og dermed give indre pres og skyldfølelse, og hvordan kønsrollen kan komme i konflikt med andre roller, som et individ har, ønsker at have eller pålægges af omgivelserne.
”Uægte børn”
I de danske landskabslove* var uægte børn, de børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen eller som senere blev det, og som ikke var ”lyst i kuld”* af faderen. Men dette begreb blev i år 1900 afløst af ”børn uden for ægteskab.
Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens slægt, og havde ingen ret i forhold til faderens navn eller arven efter denne. I 1800-tallet udgjorde de uægte børn 20 % af alle børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab.
* Landskabslov er de love, der blev nedskrevet i middelalderen, og som gjaldt i de enkelte retsområder i de nordiske lande. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/landskabslove
* Kuldlysning er ting lysning af et dokument, hvori faderen til et uægte barn lyser for barnet. Således at barnet med visse lovbestemte begrænsninger anses for at ægte barn i forhold til faderen og hans slægt. http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/kuldlysning
Enlige mødre:
Fra 1999 til 2004 er antallet af enlige mødre steget med 10 %. I samme periode er antallet af børn i familier med enlige mødre steget med 14 %. Der findes i 2004 i Danmark 115.000 familier, som består af en enlig kvinde med gennemsnitlig 1,57 hjemmeboende børn.
Enlige forsørgere, der som oftest er kvinder, har en markant højere sandsynlighed for at være fattige, end par med børn. Disse mødre adskiller sig fra kvinder i andre familietyper ved ofte at have et relativt lavt uddannelsesniveau. En tredjedel har kun grundskole, mens dette kun er tilfældet for 10 % af kvinder i parfamilier. Kun 5 % af enlige mødre har en videregående uddannelse, hvor det gælder for 15 % af kvinder i parfamilier. Det er endda sådan at enlige mødre med mere end 2 børn har det laveste uddannelsesniveau af alle kvinder i Danmark.
Blandt enlige mødre er beskæftigelsesgraden også mindre, end den er blandt andre kvinder i Danmark. 66 % af de enlige mødre er i beskæftigelse, mens dette gælder 90 % af kvinderne i parfamilier.
Næsten 20 % af enlige mødre modtager kontanthjælp. I løbet af et år modtager halvdelen af alle enlige mødre en social ydelse.
”Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk perspektiv” Carsten Schou og Carsten Pedersen. Akademisk forlag. 2010.
_____________________________________________
Ingen kommentarer:
Send en kommentar