Stigmatisering og Marginalisering.

Her er en kort forklaring på de to begreber stigmatisering og marginalisering.

Stigmatisering:

Stigmatisering er et begreb der anvendes, når der beskrives en social afvigelse. Den udspringer af en interaktion mellem mennesker og indebærer, at de der opleves som afvigende, ses som moralsk mindreværdige. Afvigelsen her ses ikke som en kvalitet af personens handlinger, men mere som en konsekvens af at nogen ”stempler” personen som generelt afvigende. Denne ”stempling” er med til at fastholde personen i den afvigende adfærd, som indebærer en forventning om en fortsat afvigende adfærd. Dette kan skabe en ”selvopfyldende profeti” og kan i yderste konsekvens medføre en identitetsændring hos den ”stemplede”.

Kort sagt, det er en situation omkring en person, der på grund af afvigelse ikke accepteres af samfundet.

Marginalisering:

Marginalisering er en samfundsudvikling, hvor stigende dele af befolkningen er ved, at miste tilhørsforholdet til de sociale grupper, de er tilknyttet. Marginalisering afspejler som begreb en udstødelse og en bevægelsesretning, væk fra samfundets ”midte”, og ud mod randen eller udkanten af samfundet. Begrebet kobles ofte til arbejdsløshed, manglende socialt netværk, sindslidelse, misbrug, etnisk og kulturelt ”anderledeshed”(afvigelse), kriminalitet, hjemløshed mm. Jo flere af disse ting der karakteriserer en persons position, des mere marginaliseret.

De to begreber, stigmatisering og marginalisering, ligner meget hinanden.