(Nette - onsdag d.16.marts 2011)
Iflg. Torben Tranæs, forskningschef i bl.a. omkostninger i kriminalitet, falder der pr år 75.000 domme for store eller små forbrydelser i Danmark. Det er dyrt og blevet en belastning for både skatteydere og samfund.
I 2010 kostede det samfundet 9 milliarder kr i direkte udgifter til politi, anklagemyndighed, domstole, fængsler og erstatninger til ofre. Det er ½ mia. mere end i 2005. De stigende udgifter skyldes at straffene er blevet hårdere og der er kommet flere i fængsel.
Èn fængslet koster samfundet 2.713,00 Kr pr døgn (Herstedvester)
------------------”----------------- 1.900,00 Kr pr døgn (Horsens)
------------------”----------------- 81.300,00 Kr pr måned (beregnede på landsgennemsnit)
Dertil lægges afleder omkostninger: De fleste kriminelle er på overførselsindkomster.
Fx er 57% i Rocker og bande miljøet på kontanthjælp, dagpenge eller førtidspension.
Et offer for vold koster ca. 61.000 Kr om året, de kræver ofte dyre og langvarige behandlinger på sygehuset og krisecentre – alene vold mod kvinder koster ½ mia. Voldsofre har flere sygedage, alene for de offentlige ansatte koster det ¼ mia., men også private virksomheder taber store penge. Butikstyverier er stigende og kostede i 2010 butiksejere ca. 3 mia., forsikringsselskaberne udbetalte i 2009 næsten 3. mia. i erstatning til ofre for bl.a. hærværk og tyveri.
Frygten for kriminalitet har fået private og virksomheder til at sikre sig bedre med alarmer, overvågningskameraer og vagtværn. I alt betalte danskerne i 2010 omkring 8 mia. til sikkerhedsbranchen.
”Tilbagefald”
27% af alle landets indsatte vender tilbage til fængslet blot 2 år efter de er løsladt. I de lukkede fængsler får ½ af dem en ny fængselsstraf inden for det 1.første år 2 år efter deres løsladelse. Der er heller ikke godt nyt for resten, altså dem der holder sig på måtten. En undersøgelse fra Rockwoll Fonden viser at 35% af dem der kommer i fængsel, modtager sociale ydelser som kontanthjælp, førtidspension og dagpenge. Men 5 år efter de har forladt fængslet er det steget til 40-50%.
Er der noget initiativ til forebyggelse, så de indsatte ikke får tilbagefald?
Mulighed for uddannelse
I Statsfængslet Østjylland, det nyeste og mest sikrede fængsel fra 2006, har i byggefasen forberedt praktiske muligheder for uddannelse i form af værksteder og undervisningslokaler.
Hele meningen med undervisningen er at de indsatte er bedre rustet, når de bliver løsladt så de ikke begår ny kriminalitet. Men blot 1 ud af 5 uddanner sig i de danske fængsler og arrester.
Det paradoksale er at der sidste år blev sparret 60 stillinger i fængslerne. Det har medvirket til at antallet af undervisningstimer i lukkede fængsler samlet er faldet.
Fængselslærer og formand for fængselslærerforeningen Kirsten Grønnebæk udtaler. ”I øjeblikket (marts 2011) er der tilknyttet 5 faste lærere og 2 timelærere til undervisning af 228 indsatte, hvilket er alt for lidt til at dække det store behov og efterspørgsel der er for undervisning. Det er meget bekymrende, at de indsatte p.g.a. manglende beskæftigelse og manglende tilbud om undervisning, kan ligge på sengen det meste af dagen”
Professor ved Københavns universitet og tilknyttet justitsministeriets forskningsenhed, Flemming Balvig vurderer at en massiv satsning på uddannelse og beskæftigelse i de danske fængsler, vil kunne mindske de indsattes tilbagevenden til kriminalitet, med mellem 25-35% og samtidig skabe færre sociale tilfælde.
Balvig fortsætter. ”På nogen områder er der sket en klar forbedring i forhold til at ændre de kriminelles adfærd. De seneste år er der inviterede millioner af kroner i narko og alkohol behandling samt kurser, hvor de indsatte kan lære at håndtere vrede.
Der er sket en oprustning af behandlingerne i fængslerne i behandlingsmuligheder, men der er sket en langt større oprustning i hele det sikkerhedsmæssige. Så man kan sige at det der først og fremmest kendetegner udviklingen er at man først og fremmest vil have sikkerhed og tryghed. Det er en utrolig kortsigtede og ikke nødvendigvis økonomisk rationelt.” (transkription tv avis)Justitsminister Lars Barfoed (tiltrådte feb.2010), udtaler i bladet Kriminalforsorgen nr6. december 2010 at han vil sætte udslusning og løsladelse af de fængslede højt på dagsordenen. Han vil forebygge og resocialisere ved at styrke behandling, uddannelse og mentorordninger i en systematiseret udslusning og i et tæt samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet - i det såkaldte KSP- samarbejde.
Barfoed udtaler omkring forebyggelse:
”Vi skal ruste og understøtte de indsatte til et liv uden for den kriminelle løbebane. Det handler eksempelvis om at styrke behandlingsindsatsen i forhold til stofmisbrugere, om at sikre bedre uddannelsestilbud til de indsatte og om at styrke mentorordningerne, hvor ”almindelige” borgere agerer rollemodeller for tidligere straffede”
Endvidere om udslusning:
”Det er helt afgørende, at vi sikrer et godt og koordineret forløb i forbindelse med udslusning fra fængsel til frihed. Derfor har jeg iværksat en samlet undersøgelse af mulighederne for at styrke de resocialiserende indsats i forbindelse med løsladelse, hvor vi kigger på hvordan løsladte sikres en meningsfuld tilværelse efter afsoning med bolig, uddannelse og beskæftigelse.”
Lars Barfoed er på sine ”rundtursbesøg” meget begejstret over det engagement og overskud, han har mødt hos medarbejderne i kriminalforsorgen. ”De gør et stort stykke arbejde for at sikre en individuel indsats over for den enkelte afsoner for at undgå tilbagefald til ny kriminalitet. Det er inspirerende at se, hvordan medarbejderne tror på en bedre fremtid for de personer, de arbejder med, i stedet for blot at give op over for dem.”
Derfor vil ministeren gerne sikre, at medarbejderne i kriminalforsorgen har de nødvendige redskaber. Så han fremsætter da lige et lovforslag som vil tillade peberspray som magtmiddel og nogle hunde der kan undersøge personer for ulovlige stoffer.
Hvor mange indsatte er stofmisbrugere? En opgørelse i 2008 viste, at 61 procent af de indsatte havde indtaget rusmidler, umiddelbart før de fik kontakt til Kriminalforsorgen.
I 2003 blev der lavet en større undersøgelse af brugen af rusmidler:
Hvor man bl.a. kan læse følgende (noget gammel undersøgelse):
10.3.1 Kommentar
Det er en udbredt opfattelse, at stadig flere kvinder begår kriminalitet, men dette afspejler
sig ikke i en stigning fra 1988 til 2001 i andelen af kvinder i kontakt med kriminalforsorgen.
Derimod er gennemsnitsalderen steget kraftigt, især for kvinder. En del af forklaringen
på, at aldersgennemsnittet ikke er steget så kraftigt for mænd som for kvinder, er, at
der er flere (unge) mænd dømt for vold i 2001-materialet sammenlignet med 1988-materialet.
Som nævnt er disse ændringer i alderssammensætningen ikke analyseret nærmere, da
de falder uden for undersøgelsens formål, men en mulig forklaring på det ændrede aldersgennemsnit kunne være, at flere end tidligere fortsætter en kriminel karriere.
Omfanget af alkoholmisbrug blandt kriminalforsorgens klientel (uden færdselslovsovertrædere)
er faldet lidt fra 1988 til 2001, mens omfanget af stofmisbrug er steget, og også
steget mere end alkoholmisbruget er faldet. Totalt set er der således flere rusmiddel misbrugere
nu, end der var i 1988.
Journalføringen, hvad angår alkoholmisbrug, er blevet ringere fra 1988 (hvor den ikke var
for god) til 2001, idet der nu kun i 29 % er oplysninger i sagens akter om, hvorvidt en indsat/
tilsynsklient har eller ikke har et alkoholmisbrug.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar