Fængsler skal resocialisere fangerne!

Når man læser kriminalforsorgens principprogram er der 2 overordnede formål med at sætte mennesker i fængsel.
1) At straffe..
2) At resocialisere..

Formålet med at resocialisere, er at udvikle fangerne således, at når de har fuldendt deres straf, og skal ud og `fungere` i samfundet, har en større chance for succes og dermed mindsker risikoen for at de begår ny kriminalitet – man må så spørge sig om det hjælper..
Med henblik på de mange gengangere i landets fængsler, tyder det ikke på at kriminalforsorgens principprogram nr. 2 virker efter hensigten.

Fakta:
· Mere end 1/3 af de kriminelle begår kriminalitet igen og igen (tilbagefald)
· Godt hver tiende indsatte har aldrig færdiggjort niende eller tiende klasse*
· Kun ganske få procent af de indsatte tror på, at de nok skal klare at gennemføre en uddannelse.

· Knap 40 % af de indsatte tager ikke uddannelse fordi, de ikke har fået information om uddannelsesmulighederne

· Knap 40% af de indsatte, tager ikke uddannelse, fordi der ikke er tilbud, der passer dem

· Knap 60 % af de indsatte har ringe tillid til, at de kan gennemføre uddannelse med godt resultat

· Det koster næsten 2.000 kroner om dagen at have en langtidsfange siddende i de danske fængsler***

· I fængslerne er der en markant overrepræsentation blandt de indsatte, som har en eller flere sociale risikofaktorer; herunder er manglen på uddannelse den næststørste risikofaktor.***

· I Den Canadiske Kriminalforsorg lykkedes det i 1990'erne danskeren Ole Ingstrup at nedbringe andelen af indsatte, der faldt tilbage i kriminalitet til mindre end halvdelen af, hvad det tidligere havde været

· Hovedparten af indsatte gennemgår ingen selverkendelse omkring deres kriminalitet, fx ingen selverkendelse omkring det uetiske i deres adfærd.

Kilde: http://www.indsigt.org/Kate%20Maria%20Vinther/indsigt.org/htlm/detlaerendefaengsel.html


Afmagt, resocialisering, identitet, afsavn… hvordan ser fangerne på disse begreb?
Nedenstående er en artikel (år 2000)skrevet af en indsat i Vridsløselille Statsfængsel, en meget beskrivende tekst om livet indenfor murene.

En survival guide til fanger

0.1 Ideen med teksten
Denne tekst er først og fremmest skrevet til fanger, og andre der beskæftiger sig kritisk med fængsler og fangers problemer. Fangers erfaringer med fængselsliv går alt for let tabt. De bliver sjældent fastholdt og hvis de gør det, er det for det meste, en tilfældig og ofte uden nærmere analyse mundtligt videregivelse fra fange til fange. Erfaringer opnået i et fængsel bruges sjældent andre steder, fordi forbindelsen mellem de forskellige fængslers fanger naturligvis er dårlig. Ideen med det her, er at råde bod på denne situation. Visionen at opsamle og fastholde fangers viden og erfaringer med at leve og yde modstand i fængsler, så andre fanger kan drage nytte af dem. Denne følgende tekst er du således velkommen til at, rette i og tilføje i, så den passer til dit særlige formål og sted. Teksten mangler i øjeblikket f.eks. noget om kvindelige fangers forhold eller udenlandske fangers forhold, eller fanger som har psykiske problemer, eller politiske fanger situation og mange andre ting. Teksten er skrevet på baggrund af forhold og erfaringer fra Vridsløselille Statsfængsel, som er et lukket fængsel for mænd i udkanten af København, i 1990´erne. Den dækker således ikke forholdene i “åbne” fængsler eller i sikringsanstalter, eller forhold i andre lande og andre perioder. Men det kan komme til, hvis du vil bidrage til teksten med din viden og erfaring. Denne tekst er således en “åben” tekst. Jeg håber den med tiden kan blive en kollektiv tekst. En tekst der kan forandres og forbedres med mange menneskers erfaringer og viden. Jeg håber den vil komme i forskellige tilpassede udgaver i forskellige fængsler. En sådan tekst skal spredes mest mulig specielt til fanger - nuværende og kommende, og til mennesker som arbejder med fangers kampe. Hjælp til med det. Jeg ville være glad hvis nogen kunne oversætte den til andre sprog, men henblik på udbredelse til fanger, der ikke læser dansk. Min håb er at teksten kan være med til at skabe et netværk mellem fanger i forskellige fængsler og grupper ude i samfundet, der arbejder med fangers problemer og kampe. En sådan tekst har ikke noget forfatternavn. En sådan tekst har ikke copyright.

Kilde: http://projektantifa.dk/baggrund/repression/article/en-survival-guide-til-fanger