Hvad kræves der?
For at blive ansat skal du:
- være mindst 21 år gammel
- være lovlydig – det vil sige respektere og overholde gældende love og regler (Der kontrolleres naturligvis i Kriminalregisteret for væsentlige lovbrud )
- være i almindelig fysisk form og have et godt helbred
- Have studiekompetence, der kan være opnået på en af følgende måder:
- Erhvervsuddannelse, hvor fagene dansk, samfundsfag og engelsk indgår eller
- Anden sammenlignelig uddannelse eller
- Dansk niveau C, samfundsfag niveau C, engelsk niveau C samt et valgfag på C niveau og mindst 3 års erhvervserfaring eller
- Handelsskolernes Grunduddannelse (HG 2) og mindst tre års erhvervserfaring eller
- Gymnasial uddannelse (STX, HF, HHX eller HTX) eller
- Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF) eller
- Realkompetencebevis fra VUC med opfyldelse af ovenstående punkts faglige mål.
Herudover vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har relevante personlige erfaringer og kvalifikationer såsom højskoleophold, frivilligt arbejde i eksempelvis humanitære og sociale organisationer, udenlandsrejser etc.
Kriminalforsorgen anser mangfoldighed som en styrke. Derfor ønsker de både mænd og kvinder med dansk og anden kulturel og etnisk baggrund som ansøgere.
Kvalifikationer:
Der vil i løbet af ansættelsesforløbet blive fokuseret på en række faglige og personlige kvalifikationer.
Der vil blive lagt vægt på, at man:
- har en fordomsfri og medmenneskelig indstilling overfor andre mennesker.
- kommunikerer på en klar og respektfuld måde.
- har lyst og overskud til at bruge sig selv og sin viden.
- gerne vil videreudvikle sine færdigheder i takt med udviklingen i samfundet.
- er moden og har en vis livserfaring, så man er i stand til at råde, vejlede og støtte andre.
- er tålmodig og ansvarsbevidst i sin omgang med andre mennesker.
- udstråler naturlig, personlig myndighed, når man træffer beslutninger.
- er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket i tilspidsede situationer, også under andres ledelse.
- har viljen og evnen til aktivt og engageret at indgå i et konstruktivt, tværfagligt samarbejde.
Fysisk test:
Formålet med den fysiske test er at teste koordinationsevnen, kondition og styrke, blandt andet for at vurdere om man kan gennemføre uddannelsen i konflikthåndtering og idræt. Testen varer cirka to timer, og man vil blive vejledt igennem hele forløbet af to testledere. Hvis man er i tvivl om, man kan bestå den fysiske test, råder vi til at afprøve din fysiske formåen inden man deltager i testen.
Testen starter med et 15 minutters opvarmningsprogram, der efterfølges af en løbetest. Løbetesten er en intervaltest, hvor man løber i korte intervaller med et stigende tempo. Det betyder, at man skal kunne løbe i længere tid, end når man løber almindeligt, for at kunne bestå løbedelen. Kvinder skal løbe i 6½ minut og mænd i 9½ minut. Testen sluttes af med en række prøver i almen styrke: Armstrækninger, mavebøjninger, rygbøjninger og englehop.
Interview:
Efter man har bestået fysisk test, vil man blive indkaldt til et interview, som vil hjælpe med at få et billed af de faglige og personlige kvalifikationer man besidder.
Man vil modtage en mail med en invitation til et interview med en rekrutteringsmedarbejder samt et link til 3 online tests. Disse tre tests omfatter en omtanketest, motivationsanalyse, samt en personlighedstest.
Disse 3 tests skal man udfylde inden interviewet. Testen kan tages hjemmefra på egen pc.
Til interviewet vil vi tage en snak omkring dig og dine kompetencer ved hjælp af svarene fra de tests, som du har udfyldt. På baggrund af denne samtale vil vi vurdere, om vi skal anbefale dig til ansættelse som fængselsbetjent.
Det skal dog understreges, at det er det enkelte fængsel, som har ansættelseskompetencen. Derfor kan man ikke garanteres ansættelse, selvom man er blevet anbefalet til jobbet som fængselsbetjent på prøve.
IKV - Individuel kompetencevurdering.
VUC tilbyder individuel vurdering af dine realkompetencer
IKV tilbydes i fag på avu (= 9./10. kl.) og hf/stx, f.eks. dansk, samfundsfag, fremmedsprog og matematik.
Hvad er realkompetencer?
"Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet".
Realkompetencer kan fx opnås:
Hvad er realkompetencer?
"Realkompetencer er en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet".
Realkompetencer kan fx opnås:
- i arbejdslivet, i fritiden og gennem privat uddannelse.
- gennem højskoleophold og aftenskolekurser.
- gennem deltagelse i foreningslivet, f.eks. som idrætsleder.
- som aktiv frivillig i en hjælpeorganisation.
- gennem udlandsophold, f. eks. sprogtilegnelse
En vurdering af dine realkompetencer foretages altid med udgangspunkt i målene for de konkrete fag VUC og efter en udarbejdet vurderingsplan.
Du har selv ansvar for at bidrage med at dokumentere dine kompetencer (f.eks. i form af kursusbeskrivelser og deltagerbeviser, udtalelser fra arbejdsgivere, lister over tillidshverv, foreningsarbejde).
Når VUC har foretaget vurderingen i forhold til målene i et givet fag, får du en tilbagemelding.
Herefter kan der udstedes bevis for den anerkendte kompetence.
I et vurderingsforløb vil der indgå bl.a. individuelle/kollektive samtaler og interviews, skriftlige opgaver og test (kan være it-baseret), mundtlige opgaver og praktiske øvelser og opgaver.
http://www.blivfaengselsbetjent.info/hvad-kraeves.aspx
http://www.blivfaengselsbetjent.info/hvad-kraeves.aspx
Før jeg ble sykepleier, så vurderte jeg å bli fengselsbetjent..syntes det virket som et spennende yrke, der man møter mange mennesker med ulike skjebner bak seg.
SvarSletJa, vi glæder os også til at komme igang med selve feltarbejdet og møde alle de, for os, nye proffesioner - ikke mindst kvinderne.
SvarSlet