Kort opsummering af feltarbejdets forberedelser.

Gruppen fandt rimelig hurtigt ind til den marginaliserede gruppe vi ville beskæftige os med, nemlig kvinder i fængsel. Det tog til gengæld flere uger, at formulere selve problemstillingen, så både vi og vores vejleder var rimelige tilfredse. Der var uenighed om, hvorvidt vi skulle beskæftige os med det ”senmoderne samfund” eller ej. Vi argumenterede for, at når kvinden var omdrejningspunktet for vores feltarbejde, og vi ville belyse kvinden ud fra en psykologisk og relationel socialkonstruktivistisk synsvinkel, havde vi behov for at få sat kvinden ind i en historisk kontekst, for at se udviklingen af kvindens positioner og mulige dispositioner. Har synet på kvinden i virkeligheden ændret sig og hvis det har, så på hvilken måde?

Vi tror nu vores vejleder til sidst tænkte: ”Åhhh kvinder….., så lad dem dog. De får ret og jeg får fred”

Problemformuleringen kom i alt sin enkelhed til at lyde:

·        ”Hvad gør det ved de fængslede kvinders personlige og sociale identitet, at være fængslet i det senmoderne samfund?”

Med ”hoved” underspørgsmål som:
Hvilken indflydelse har det på kvindens sociale og personlige identitet, at være indsat og mor?
- at have sit barn med i fængslet
- ikke kunne få sit barn med i fængslet
Hvilken position har kvinden eller må hun indtage, i et åbent, ikke kønsopdelt fængsel?
               - hvad mener kvinderne om afsoning i fællesskab med mænd.
- i forhold til, at der er overvægt af mandlig indsatte (dominans) 
 Hvilke positioner og dispositioner, har kvinden i et lukket fængsel.
               - hvad mener kvinderne om afsoning udelukkende kvinder sammen.
- er der et hierarki blandt kvinderne og hvis, på hvilken måde udspiller det sig

Nu gik ”jagten” ind på at finde materiale om de fængslede kvinder. Her gik det op for os, at det ved gud ikke var det nemmeste emne vi havde valgt. Det er ikke et emne der bliver behandlet eller debatteret i medierne i tide og utide. Det er et meget tabubelagt og skamfuldt emne og derfor er der heller ikke nogen kvinder der frivilligt offentliggør sin oplevelse af at have været fængslet.

Men vi har dog fundet tv rapporttager, afhandlinger og undersøgelser fra kriminalforsorgen samt statistikker i SFI, hvoraf de fleste dog ikke er kønsopdelt.

Man kan så til gengæld sige, at vi har fordele ved at vide, hvor kvinderne befinder sig. Vi har benyttet os af personlige netværk og direkte kontakt til fængslerne, der indtil videre har givet os flere gode kontakter og aftaler om besøg. - Vi er klar til at møde vores første informant.

Metodevalg

I hele projektet benytter vi hovedsagelig den hermeneutiske metode, hvor vi vil forsøge at forstå og fortolke projekts empiri. Vi vil gøre brug af kvantitative og kvalitative interview samt livfortællinger.

Hvor svært kan det være?

Det lyder utrolig nemt i sådan en kort opsummering, men det er ikke så ligetil endda.  
Den hidtil største udfordring og det mest spændende, har været at få en nogenlunde ensartet forforståelse for målgruppen. Hvert gruppemedlem har måttet gøre op med sin egen forforståelse af disse kvinder, fordi det vil være med den forståelse, man vil møde og forstå kvinderne. Som bekendt afhænger ens forforståelse jo af den kultur og det miljø man tilhører og ikke mindst af ens livserfaring – vi har i gruppen stor spredning på samtlige felter.

To af gruppemedlemmerne har gennem et stykke tid intenst diskuteret egne erfaringer, forforståelser og fordomme omkring kriminalitet generelt og kvinder specielt. For på den måde at få indkredset feltarbejdets kerne, men i lige så høj grad vores eget ståsted i forhold til kvinder og kriminalitet.

Vi har vendt og drejet emnet på alle leder og kanter - i forhold til befolkningsgrupper - opvækstvilkår – uddannelse – moralsk ”tilladt” kriminalitet ud fra den sociale kontekst – kvinders samfundshistoriske og psykologiske identitet som mødre, elskerinder, koner og selvstændige - og meget andet.
Vi blev enige om at se det hele fra en ny synsvinkel og udsøgte os nogle relevante strafferetssager og overværede to. Vil ikke her gå i detaljer, men blot i hovedtræk nævne vores oplevelse. Begge omhandlende vold, den ene om vold mod en bekendt den anden om vold i samlivsforhold.

Hold da op, hvor var det spændende. I den ene sag fik vi godt nok en ordentlig én på vores forforståelse, af hvem der er kriminel. Den anden sag var en ren bekræftelse af vores indforståethed omkring borgergruppe, misbrug og ”den rådne banan”.  

Vi fik en lille snak med forsvarsadvokaten og dommeren, de fortale at det næsten er en hverdags- og desværre også en gentagende -begivenhed, med sager af den sidste slags, altså vold i samlivsforhold. Dommeren kunne desuden bekræfte statistikken, ved at fortælle, at der var flere og flere sager med unge17–22 årige kvinder, der blev anklaget for vold.
Begge gruppemedlemmer fortsætter nu ud i den ”virkelige verden”, med en fælles ”aha” oplevelse af vore målgruppe. Vel vidende, at vi har et hængeparti omkring implementering af vores tre liniefag i gruppen.