TRAS

Hvad er TRAS?

Tidlig registrering af sprogudvikling

Det er i første omgang et pædagogisk observationsmateriale til pædagoger og øvrige medarbejdere der er sammen med barnet i hverdagen. Det har den fordel at det kan give barnets pædagoger og forældre information om barnets udvikling gennem flere år. Tras og observationerne har også det formål, at de professionelle på et grundigt og præcist grundlag let kan komme i dialog med talepædagoger, psykologer og andre faggrupper.

Hvorfor en tidlig sproglig indsats?

Sproget er grundlaget for mange fælles aktiviteter i vores kommunikation med andre – det er ikke let at deltage i aktiviteter eller at lege godt med andre børn, hvis man har svært ved at forstå sproget eller har svært ved at udtrykke sig, så man selv bliver forstået. Sprogudviklingen betyder derfor meget for barnets generelle psykiske og sociale trivsel og senere læseudvikling.

Barnet har brug for sproget til at være en del af  fællesskaber (social kompetencer), til at udtrykke behov, glæde (tilknytning til andre mennesker), spørgsmål, undren, overvejelser og meget mere, fx orientering om verden. 

Tras skemaets opbygning

Skemaet er inddelt i tre overordnede udviklingsområder:

• Det blå område: - Samspil, kommunikation og opmærksomhed.
• Det røde område: - Sprogforståelse og sproglig bevidsthed.
• Det grønne område: - Ordforråd og sætningsproduktion.

Skemaet er opdelt i otte udvalgte nøgleområder - ”lagkagestykker”, der igen er opdelt i alder (2-5 år) og hvor der til hver alder er tilhørende hjælpe-spørgsmål, her gives et eksempel:

Sprogforståelse:

Alder 2-3 år

1. Kan udpege dagligdags genstande?
2. Kan følge en instruktion som: Læg klodsen i æsken, læg bamsen i sengen?
3. Kan finde den rigtige genstand ved at man betegner handlingen (udsagnsordet, verbet), fx vis mig den vi kan tegne med.

Svarene noteres i den røde del, ud for cirklen, hvor der står 2-3 år, og hvor der står 1, 2 og 3 (svarende til spørgsmål 1, 2 og 3)

Hvis færdigheden i de enkelte spørgsmål kun delvis er til stede, skraveres området som udtryk for, at den udvikling er i gang. Når eller hvis færdigheden så beherskes fuldstændigt efter nogen tid, farves dette felt helt ved næste udfyldning af skemaet.

For at kunne vurdere de enkelte udsagn inden for de forskellige områder og alderstrin er det nødvendigt at have udførlig baggrundsviden om punkterne (NUZO). Ligeledes skal man være opmærksom på, at barnet ofte vil imitere de andre børn, så man skal sikre sig, at det ikke er barnets gode færdigheder i at bruge øjnene, der gør sig gældende, når barnet fx som her følger en opfordring.

Gruppering af sprogvanskeligheder

Et af hovedformålene med TRAS materialet er som tidligere nævnt, at få øje på eventuel forsinket sprogudvikling så tidligt som muligt. Sprogvanskelighederne kan opdeles i fire grupper:

1. Vanskeligheder med sprogforståelsen. (Impressive vanskeligheder).
2. Vanskeligheder med sprogproduktionen. (Ekspressive vanskeligheder).
3. Vanskeligheder med sproglydende. (Fonologiske vanskeligheder).
4. Vanskeligheder med sprogbrugen. (Pragmatiske vanskeligheder).

Start ved de blå felter, hvor grundlaget for sprogtilegnelsen befinder sig – opmærksomhed, hvilket i denne sammenhæng er en fælles betegnelse for de kognitive funktioner; fokusering, vedholdenhed og evnen til at udelukke forstyrrelser. Da barnet, som allerede fremhævet, udvikles i tæt samspil med sine omgivelser, er det næste område samspil og kommunikation, hvor der fokuseres på, hvorvidt barnet henvender sig sprogligt til andre på eget initiativ, om barnet formår at være i dialog om noget i kortere eller længere tid, om det formår at formulere sine ønsker, samt om barnet formår at konstruere sætninger og sammenhængende historier.

Herefter bevæger man sig over til de røde felter, hvor sprogforståelse og sproglig bevidsthed er områderne, som der observeres på. Sprogforståelse måles via barnets handlinger; kan barnet handle i overensstemmelse med instruktioner? Og kan barnet handle i overensstemmelse med de samtaler, det indgår i? Mens sproglig bevidsthed handler om begrebsudvikling; barnets evne til at reflektere over sprogets form og indhold observeres, idet dette er vigtigt for barnets sprogtilegnelse.

Til slut ses på felterne udtale, ordudvikling og sætningsproduktion. Her er det sprogets lyde, der er i fokus. Her observeres der på, hvorvidt barnet er i stand til at udtrykke sig forståeligt og korrekt, om barnet har styr på verber (kendes først og fremmest på at man kan sætte at eller jeg foran ordet) og pronomener (stedord som fx de personlige: jeg/mig – du/dig – han, hun, den det osv), om barnet har styr på de rette tider (nutid, datid osv.), samt hvorledes barnets sætningsproduktion er udviklet; hvor mange ord er det fx i stand til at kombinere i en sætning, og stiller det hvorfor – og hvordan spørgsmål?

Kontekst

"Sproget er dybt forankret i den kulturelle og sociale kontekst, det enkelte menneske lever i. Samtidig er det et faktum, at sprogtilegnelse er et meget individuelt anliggende, forstået på den måde, at nogle hurtigt tilegner sig sproget, mens andre gør det langsommere. For nogle er det endda så svært at tilegne sig sproget - formelt og funktionelt - at det er nødvendigt at få en mere eller mindre intensiv hjælp til sprogudviklingen. Hjælpen kan være rettet mod sproget i sig selv, men også mod de mange aspekter - fx sociale, psykologiske og kulturelle forhold - som sprogudvikling er afhængig af. ”

Kilder:

Hans Månsson, Lene Basse, Helle Iben Bylander (2010) ”Håndbog for sprogvejledere - teori og praksis"

Inge Benn Thomsen (2007) ”Tras, en vejledning”

Signe Sølund, ”Bertram og Tras-lagkagen”. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr.2/2008

http://sprogtilegnelse.via.systime.dk/index.php?id=521

(Tras billedet er fundet via googles billedsøgning, hvis nogen ønsker at billederne ikke skal være en del af bloggen, ret da henvendelse til følgende mail, 120526@viauc.dk og billedet vil blive fjernet hurtigst muligt.)