Studerende bag tremmer!

Så kom den lange ventede dag, hvor vi skulle `bag tremmer` - vi mødtes nede ved skolen og skulle sammen køre til Møgelkær. Med vores gode humør, diktafon, rutevejledning, fordomme og forforståelser pakket ned i vores rygsække, drog vi mod Møgelkær fængsel.

Vi var alle sammen spændte på hvad det var for nogle kvinder vi skulle møde, vi havde måske allerede tegnet et billede af dem, inden vi kom derned, kvinder i fængsel er vel hårde og barske, med et sprog som ikke lige er egnet til søndagsgudstjenesten! Og som ikke efterlader meget til fantasien!

Turen derned gik glat og vi fandt hurtig frem til vores destination, men vi havde jo også en god chauffør J
Vi kørte ned ad en vej med smukke natur omgivelser , og for enden af vejen jå der en bygning, som man ved første øjekast godt kunne forveksle med en højskole – det viste sig dog at være Møgelkær fængsel.

Der var ingen mure omkring fængslet, og de indsatte kunne egentlig ``bare` gå derfra, men som betjenten sagde, de indsatte kender jo godt konsekvensen af at stikke af herfra, de bliver fanget igen, og sendt til et lukket fængsel – og alene den tanke gør at de ikke forsøger at stikke af.
Vi parkerede vores karet, og gik over til kontrolrummet for at finde vores kontaktperson, efter et par opringninger dukkede han op, vores førstehånds indtryk af ham var, at han var flink og imødekommende. Meningen var at vi skulle interviewe 2 kvinder, en ung og en med lidt mere livserfaring, det viste sig desværre at den unge kvinde havde ombestemt sig og ikke havde lyst til at møde os, øv øv men vi havde jo da stadig den anden kvinde, som vi kunne snakke med

.
Fængselsbetjenten førte os over til museet, som er en del af fængslet, det var herovre at vi skulle mødes med den indsatte. Vi gik rundt og kiggede lidt på museet, mens vi ventede på vores informant. Døren gik op og ind kom en lille tynd dame på 53 år, som ikke (i vores optik) lignede en typisk indsat (kriminel), det gik op for os at det var hende vi skulle snakke med, hun gik lidt rundt og kiggede sammen med os på de forskellige ting der var udstillet. Vi forsøgte at bryde isen og startede en samtale med hende.

Vi blev derefter vist ind i et lokale, hvor interviewet skulle foregå – fængselsbetjenten havde fundet noget materielle frem omkring Møgelkær fængsel og han begyndte at fortælle (i meget lang tid) Det var meget interessant at høre lidt om Møglekærs hisorie og hans opfattelse af hvordan livet var i denne institution. Han forklarede om dagligdagen, og hvilke slags aktiviteter der er til rådighed for de indsatte. Da vi ikke kunne komme ind på selve afdelingerne havde han billeder med, så vi kunne se hvordan de forskellige afdelinger var indrettet, det var tydeligt at han var stolt af det arbejde han udførte på daglig basis.

Efter et stykke tid synes vi det var på tide at få den indsatte kvinde med ind i samtalen, og vi begyndte derfor at rette direkte henvendelse til hende – hun havde i den tid vi havde været i gang ikke deltaget i samtalen, hun fortalte om hendes hverdag og hvordan det var for hende at være lukket inde, vi spurgte ind til det hierarki, som findes i alle fængsler, vi ville gerne vide hvor hun lå henne i det hierarki, hun fortalte at på en skala fra 1 til 10 lå hun på 5. Hun arbejdede som gangvagt, en stilling som hun var glad for, som hun sagde, det gjorde dagen lidt nemmere at komme igennem, hun havde også dermed mulighed for at møde og snakke med andre mennesker.

Den største bekymring hun havde i forhold til at være fængslet, var hvad det havde gjort ved hendes datter, og 3 børnebørn, hun fortalte, at hun havde fravalgt deres besøg, da hun ikke mente det var et sted for hendes børnebørn at komme på besøg, det var tydeligt, at hun savnede dem.

Da hun fik spørgsmålet, hvad savner du allermest når du sidder herinde, i forhold til når du er hjemme og kan gøre som du vil? - vi ventede nok et svar som ville lyde nogenlunde følgende, min familie, friheden, det at kunne komme og gå som jeg vil, vi blev lige lidt overrasket da hun svarede: en hotdog! Det er de små ting i hverdagen, som savnes mest af de indsatte, de ting som vi andre tager for givet..

Vi spurgte lidt nærmere til livet i fængslet, hun begyndte at fortælle, men blev til tider afbrudt af fængselsbetjenten, som svarede for hende. Vi kunne ikke lade være med at tænke på om, svarene vi fik fra hende, ville have været anderledes hvis betjenten ikke havde været til stede – hun nævnte op til flere gange, at de havde det godt derinde, og hver gang hun nævnte det, kiggede hun lige over på betjenten, som bekræftede dette.

Efter et par timer, takkede vi hende fordi hun ville snakke med os, vi gik dog derfra med mange spørgsmål som forblev ubesvaret, men alt i alt var det en positiv oplevelse.

Vi havde ugen før et interview med en kvinde, som havde været indsat i Møgelkær for nogle år siden, og det må lige siges, at hendes historie om livet bag disse mure, lå langt fra det vi hørte da vi var dernede, det kan skyldes en forskel i alderen på de 2 informanter – eller det kunne være de forskellige rammer som de 2 interview blev gennemført i, som havde en indflydelse på hvilke informationer vi fik.
Hvad blev der så af vores fordomme og forforståelse, man må sige at lige i det her tilfælde, blev de manet godt og grundigt i jorden, frem for en højrøstet og arrogant kvinde med håndværkersprog, blev vi mødt af en stille og behagelig kvinde, som stille og roligt talte med os.


Lige lidt om Møgelkær:

Møgelkær var oprindelig en Herregård, derefter blev der oprettet en arbejdslejr for unge arbejdsløse – fra 1945 til 1973 brugte man det som ungdomsfængsel.



Møgelkær er et åben fængsel, med plads til 176, det er delt op i 3 forskellige afdelinger, ren kvindeafdeling, ren mandeafdeling og en blandet afdeling, derudover er der også en behandlingsafdeling.

Man skal som indsat, arbejde 8 timer om dagen, hvilket de får 9,11 kr. for i timen.
Der er købmand i fængslet, hvor man har mulighed for at købe det man skal bruge, de indsatte skal selv lave mad, og mange af dem går i `mad grupper` hvor de skiftes til at lave maden.

Der bliver arrangeret ture ud af fængslet, det kunne f.eks. være en tur til Randers regnskov, fisketur eller bare en tur til stranden.

Nogle af de indsatte løber med betjentene ude i den omkringliggende skov, der er stor tillid til de indsatte på disse ture, forstået på den måde, at betjenten godt kan løbe i forvejen, fordi han ved at den indsatte inden for kort tid dukker op.

Man har i Møgelkær, såvel som i landets øvrige fængsler en del problemer med hash og lidt hårdere stoffer inden for murene, jeg fik personligt det indtryk at lige netop hash var temmelig let at få fat på, og var en stor del af dagligdagen i fængslet, måske er det en måde, at kunne komme gennem en lang og tidsløs dag.

Hvad angår beskæftigelse indenfor murene, er der en del valgmuligheder, som f.eks. montage, snedkeri, metalværksted, skovbrug m.v.

Der er mulighed for at komme i behandling i den tid man afsoner derinde, dette omfatter behandling for: narkomisbrug, alkoholmisbrug, anger management og kognitiv færdighedstræning.

For at kunne give de indsatte den bedste mulighed for at begynde på en frisk når de har udstået deres straf, har de mulighed for at modtage undervisning. Dette kunne f.eks. være:
1. VUC – Undervisning
2. Specialundervisning
3. Støtteundervisning
4. selvstudie og frigang til kompetencegivende kurser

http://www.moegelkaer.dk/